onsdag den 7. april 2010

Påskedag eftermiddag.

Da vi gik hjem fra kirke, ringede Innocents ven Ronny, og spurgte om vi var hjemme, så ville han komme og besøge os nu.
Det var vi inden længe, så han skulle være velkommen.
Han er en dejlig ung mand på 24-25 år. Har kone og barn, og ønsker at starte en godt liv for dem alle, hvilket ikke er let her i Uganda.
Han er nu forretningsmand, og vil så gerne tale forretning. Vil så gerne vide hvordan verden ser ud uden for Uganda, og hvordan det foregår. Men ikke mange her ved hvad der rigtigt sker i verden, de ved kun hvad der sker i Afrika.
Ronny var først og fremmest kommet for at tale med Innocent. Så det var fint for mig, så kunne jeg få en middagssøvn, efter vi havde fået frokost.
Ronny var her stadig da jeg kom op igen, og vi snakkede længe.
De hjalp hinanden med at lave aftensmad, da Innocent mente at jeg skulle have fri. Han gør alt for at bære mig på hænder hver dag, en fantastisk hjælper. Han gør det for han er så taknemlig for det liv han har fået nu. Han går i skole igen, bussinesskole som er ham, han har et fantastisk sted at bo, får mad hver dag, og kører bilen for mig. Vi følges ad i næsten alt, han er virkelig en fantastisk ung mand, ærlig, dygtig, glad og taknemlig.
De fik lavet aftensmad, og vi snakkede til kl.7, og da først gik Ronny igen, efter at have sagt farvel til mig for denne gang. Vi snakker virkelig godt sammen, også han er en af de få.
Det har været en dejlig Påskedag i et og alt.tak tak

Ingen kommentarer:

Send en kommentar