Fredag d.4/2 2011

Hej alle sammen. Så har vi igen en ny vidunderlig dag foran os, med masser af opgaver. Først var der tid til os selv, og få morgenmad, og snakket det hele igennem, før der kom andre mennesker.
Jeg fik en sms fra Frank kl. 1/2 6, som ville komme hjem på weekend, da han var færdig til at komme så snart jeg er i Kampala. ( Frank er min dreng der er i murelære). Han ville komme kl. 10. Han var der lidt før, det kunne bare ikke gå hurtigt nok..Men hvor var det dejligt at se ham igen, og se at alt er i den fineste orden, det er nemlig ikke en selvfølge hernede.
Kl. 10 skulle VIVIs familie komme, vi havde inviteret hele familien, da jeg ville se hvordan de har det, og om det stadig går godt med hele familien. De kom til tiden, dog var VIVI ikke med da hun var i skole. Men det var dejlig at se dem, og se hvor godt de har det med hinanden.
Vi fik saftevand og kiksspanden frem, og så gik snakken. De havde de to mindste drenge med, og de var alle bare så glade. Det er virkelig et mirakel og se denne familie, efter at de har fået en sponsor.
De fik penge til at betale skolepenge til Vivi,til sko og skoleuniform, 100,000 ugx, og en masse tøj til børnene.
Inden vi var færdige med dem, kom den næste familie. Moses fam, med deres datter Desteni Niger, som er ny sponsoretet. De var ovenud lykkelige over at de nu fik hjælp, og at hun kunne komme i en bedre skole, som de var mere end parat til. Også de var så lykkelige over ikke at være glemt, men så taknemmelig over at Gud virkelig ser dem, og har omsorg for dem, det var så dejlig at møde dem, ja hele familien, og glæden var bare ikke til at tage fejl af.Også de fik en masse tøj med sig, og skulle så gå til den ny skole, for at tale med dem, og gøre alt klar, og så give besked tilbage. Det gjorde de også, de var bare parat. Så mandag morgen, skal vi alle afsted til skolen, for at have Niger indskrevet, og påklædt til skole med alt.
Vi var pludselig rigtig mange i huset, og der var mange spørgsmål jeg fik stillet, så jeg ved hvor de er. Men omkring kl. 1 var vi færdige med dem alle, og der blev nu tid til en snak med Frank, som der bare havde siddet og ventet.
Så skulle vi have lavet mad, og det gjorde Ellen Marie og Frank, mens Innocent og mig snakkede om det næste der skulle ske, og fik ringet rundt, arbejdet begynder virkelig at blive stort, og griber om sig. Det tager en masse tid, at få det hele kordineret, og gjort ordentlig færdig, men det er et vidunderlig arbejde, da det er mirakler vi ser hver eneste gang.
Så fik vi spist, og snakket lidt sammen alle samme, og så gik turen ud at se på hus, for første gang. Vi skulle afsted, og mødes med en "blogger) en slags ejendomsmægler, kl 3, og så afsted.
Han var ikke særlig venlig stemt, jeg tror han var træt af os fra sidste gang, at vi så på flere huse, og ikke lejede nogen, men det var hans problem. Vi kom afsted, fandt huset, men der var ingen køkken, ingen toelet, og så var der et hus mere inden for den samme gaed(husene er omringet af en mur, med en jernport= gaed), og det brød jeg mig absolut ikke om.Prisen var ikke 500,000 men 700,000, så det var vi snart færdig med. Vi kørte så igen hen og skulle hæve penge, nu var der virkelig lavvande i kassen, da det er penge ud hele tiden, og hævemaskinen driller.
Men heller ikke denne gang ville den give os penge, så nu måtte jeg hjem til min danske tlf. og have ringet til banken i Danmark, for at finde ud af om det er der problemet ligger.
Jeg fik snakket med Lotte, og hun ville se at klare problemet, så nu håber jeg virkelig at vi kan få penge igen.Jeg har lånt 500,000 af Ellen Marie, for at have penge til familierne som de kommer, uden penge går det hele i stå.
Da vi så kom hjem, var det første der mødte os en regning på el., som der også skulle penge til, så jeg behøver virkelig at det fungerer.
Vi fik lige et glas vand, så skulle Innocent afsted i varmen igen, selvom han var ved at være træt, han skulle ud til det første kontor, hvor vi skal med papirerne til Registreringen, hvor vi skal rundt på 4 kontorer, for at få en stempel. Han kom afsted, og jeg gik til komputeren, for at tjekke mail, ordne regnskab, og lægge ny planer.
Der gik lang tid før Innocent kom tilbage, og det uden papier, det kunne de ikke bare sådan lige give et stempel, selvom det kom direkte fra sagføreren, nej nej.
Så var tiden inde til at Judith skulle komme, for at hente penge, og jeg kunne med nød og næppe skrabe dem sammen som hun skulle have.
Hun kom med hendes lille dreng for første gang. Det var bare så dejligt at se at hun nu har taget ham hjem igen, og begynder at få sit liv sat i fremtid. Hun har stadig arbejdet hun fik sidst jeg var hernede, de 3 mdrs. prøvetid er slut, og hun er nu ansat. Hvor blev jeg glad for at høre det, og se hvordan de fungerede sammen, hende og drengen. Annest, er 3 1/2 år, og går også i skole, en meget meget dyr skole, men det betaler hans bedstemor.Men det at, da hun fik chancen fik ham hjem, og vil prøve at få en god tilværelse op at stå. Hun er virkelig ambsiøs, hun har en plan hun går målbevidst efter, og hun er bare så dygtig. Hun blev stoppet på Universitetet da hun blev gravid, så derfor var det hele nær endt i død og elendighed. Men hun fik en sponsor, og det skal bare komme til at gøre en forskel. Hun er så glad og taknemlig, at det kender ingen grænser.
Mens hun var her spiste vi sammen, og havde en dejlig aften sammen.
Så tog hun afsted, og først skulle der snakkes med Frank, og så til sidst Innocent, og dagen imorgen.
Kl. er nu ca. 1, og det er tid at komme i tæpperne, en ny dag venter med nye gøremål, og nye besøg. Tak for en lang og begivenhedsrig dag, godnat. Solveig