Fredag

Så endnu en dejlig varm morgen med fuglesang, sol og varme.
Efter morgenmaden ventede spanden, vandet og kluden, så det var bare om at komme igang, inden det bliver alt for varmt. Det første der skulle have en omgang var vinduerne, da vi næsten ikke kunne se ud af dem. Vinduer her er heller ikke som i Danmark,de er tre lag, først glas, så jernramme( sikre tyveri og indbrud) og så ramme med fluenet, ja hvert vindue skal have en spand rent vand, så beskidte var de.Men det var godt at få det gjort, samt vasket gardiner.
Dernæst ventede badeværelset, og så alle gulvene, det var dejligt at få tid til at friske op hos os selv. Så skulle der fejes på terassen, da det rasler ned med gule blade, da det er meget tørt og varmt her, og palmerne kaster frø ned i massevis.
Så skulle der skrælles kartofler, og laves mad til Innocent kom fra skole.
Senere på dagen skulle vi så ud til Agape 1, nu havde jeg en plan, og alle papier klar, og jeg havde ringet til dem, for at de alle kunne være samlet, da jeg ville tale til alle på samme tid.
Det blev en lang, og alvorlig tale, om at de skal give den en skalle for at hjælpe de mindste frem til en højere standard, og de måtte bruge tid på at hjælpe dem, da de ikke får noget som helst ud af skolen, da de ikke forstår engelsk, så der må virkelig ske en forandring. Men de store kan hjælpe de små, hvis bare de gider at bruge tid på det, og ellers må de skifte skole.Der må ske en forandring, og Mama Grais må virkelig hjælpe dem. Så lad os se om de har forstået hvad jeg sagde til dem, jeg gav dem 8 dage til at få begyndt, i den rigtige retning. Og vi vil snakke igen.
Midt i alt dette gik strømmen, som den gør så mange gange, og vi sad alle i totalt mørke, men godt Innocent havde en tlf. der har lidt lys, så det måtte vi klare os med resten af tiden. når jeg fortæller dette er det for at give et billede af hvor svært det er at planlægge, og arbejde her, du har virkelig mange ting at kæmpe med samtidig.
Men vi kom til ende, og kom også helskinnet ned til bilen, da "vejen", ikke værd at kalde en vej, er ujævn, som ingen kan forestille, og det var total mørkt. Så der gjalt om at være forsigtig, så man ikke fadlt og brækkede benet, eller andet.
Vi kom så hjem igen, og bare hyggede os det sidste af aftenen, før det var tid til tæpperne.
Endnu en dejlig og virksom dag i Kampala. De kærligste hilsner. Solveig