søndag den 20. februar 2011

Fredag fortsat:

Da vi så kom til kørende imod deres nye hjem, var det en kæmpeoplevelse for dem, bare det at køre i bil, det tror jeg aldrig de har prøvet så langt. jeg tror der er 5-7 km, fra hvor de boede, og hvor de skal bo. men det var til stor forundring for dem, og de næsten hang ud af vinduet.
Vi kom ud til huset, og de så deres nye hjem. jeg ved ikke om de nogen sinde har set et rigtigt hjem, med seng bord og stole, men de tog imod det med glæde. Faith og Lilian kikkede noget til de to piger, der bare trængte til en storvask. Men de var sultne, havde ikke fået noget den dag, og klokken var ca. 4-5, men de fik brød, kage og sodavand, som velkomst.
Innocent begyndte at fortælle dem, hvordan man lever i et rigtigt hus, hvordan man tager en stol fra bordet, og sætter sig på den, hvordan man sidder i en sofa, og hvordan man rydder op, og gør rent, og passer på ikke at spilde.
Måske lyder det dumt, men de aner virkelig ikke noget. Silvia har ingen sponsor, men det håber jeg virkelig hun får hurtigt, da hun er en dejlig pige, fuldt udviklet, og i højrissiko for at blive gjort gravid, hvis hun bliver i det fattige område, det kunne jeg ikke, så jeg har taget hende ind, for at give hende et godt liv, og vil håbe og bede til at hun hurtigt vil få en sponsor.De tre store skal alle i skole, og det næste er at finde en god skole i nærheden, og få dem rigget til.
Nå men jeg havde tasken med med tøj fra Danmark, da disse piger manglede alt, og det ville koste rigtigt mange penge, hvis vi skulle hen og købe alt. men jeg havde rigtigt meget, nyvasket, nystrøget tøj med, og jeg kan fortælle jer at det faldt på den rette plads. De var ellevilde af glæde, så meget tøj havde de aldrig set, om end ejet. Kun var der et problem, der var intet så stort at Silvia kunne passe det, kun en enkelt t shirts, og ellers havde hun intet, og det hun stod i var så møgbeskidt, det var virkeligt et problem.Jeg fik også tegnet deres fødder, for sko havde de heller ikke, og ingen sandaler, de havde virkelig intet disse piger. Jo Lilian havde en skoletaske, som hun fik af Bodil i julegave, ellers intet. Før vi tog afsted bad vi Gud tage sig godt af dem alle, og fylde dette hus med hans kærlighed, og omsorg , og rejse disse piger op til noget så fantastisk, at ingen havde forestille sig.
Jeg lovede da vi kørte at vi ville finde et sæt tøj , og komme tilbage med det, for da vi kørte var de allerede udstyret med baljer, stiv børste og sæbe, nu skulle der skrubbes, og det ville tage tid at komme til bunden, men vand gør underværker.
Nå men vi blev færdige med at aflevere dem, og kørte så igen, men kunne ikke finde tøj, for alt var stænget, på grund af valget, så vi var nødsaget til at ringe tilbage til Faith, for at fortælle at vi ikke kom med tøj, før i morgen.Men vaskes det skulle de under alle omstændigheder.
Vi kom hjem, og det var tid til at slappe af, og føre regnskab, prøve 1 time at komme til TDC og blogspot, men nej der var intet net, alt var død, så der ville gå en dag mere før jeg kunne få givet lyd fra mig, men sådan er situationen her.
Denne gang har vi dog strøm det meste af tiden, og internet som det blæser til.
Det var fredag, en valgdag i Uganda, og med militær og Politi ALLE vegne. herfra kærlig hilsen Solveig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar