Mandag20/2 2011

Så oprandt en splinterny uge, og opgaverne ligger og venter, omend vi er igennem det værste.
Vi skulle tidlig morgen afsted for at se om vi kunne finde en skole i det område, hvor pigerne bor, da vi skal have dem i skole.
Så vi kørte rundt, og spurgte flere steder, men det var for langt. Så det måtte blive en skole som er vældig nær, men en skole der drives af syvendedagsadventister, det var ikke lige det jeg havde ønsket, men jeg er sikker på at det er en rigtig god skole, så vi tog derind igen, for at undersøge, hvor meget det betyder for børnene.Men de har børn fra alle trosretninger, så jeg besluttede at det først og fremmest gjalt at det var en god skole, det næste , at den var vældig nær, så pigerne hurtigt kunne gå i skole.
Efter samtalen, kørte vi ned efter pigerne, og fik dem med. Så gik vi alle til skolen, hvor pigerne skulle testes, det skal alle der starter i en ny skole, så de kan finde ud af hvor de er.
Lilian er 11 år, og klarede lige akurat skærene, og kunne starte i 6 klasse, Silvia mente hun skulle i 6 klasse, hun er 14 år, og har gået i en meget billig skole, men det gik ikke med testen, så hun måtte tilbage til 4 kl, det var en drøj pille at sluge for hende, og hun måtte trøstes og opmuntres, til at give den en skalle. Nadia som også er 11 år, har aldrig været i skole, og kunne ikke tælle til 3, ikke snakke et ord engelsk, absolut intet. Så hun er 11 år, men er nødt til at starte i børnehaveklasse. Men jeg sagde til de store piger at nu havde de en stor opgave, for de kunne alle hjælpe Nadia til hurtigt at få tingene lært, de har alle et meget godt hoved, har bare ikke haft chancen. Jeg fik dem registreret, indskrevet, og betalt alt, 498,000 ugx, for 3 måneder, og det til trods for at Silvia ikke har en sponsor endnu, men det håber jeg hun hurtigt får, hun trænger frygtelig til hjælp.
Så gik vi hjem igen, og alt var klar til at de kunne starte tirsdag i skole.Dejligt.
Så var det tid at komme tilbage, da Innocent skulle i skole kl 1.
Jeg kunne få ordnet noget regnskab så længe han var i skole, for når han kom hjem skulle vi se at få købt det sidste, pigerne behøvede til skolen, og Silvia, behøvede også mere tøj.
Kl. 5 skulle de så komme med Maddi. Endnu en lille pige der skal bo på hjemmet. Hun er 4 år, men trænger akut til hjælp.Dejligt at have et sted, at kan tage nogen ind, der virkelig trænger til hjælp.
Maddies bror kom med hende, en yndig lille pige, med en mægtig mave, å hvor hun trænger til behandling. Hun fik gaven fra sin sponsor i Danmark, som jeg havde haft med, og hvilken fryd, lykke det vakte. Der var en pakke med masser af nyt tøj, en bog og en bamse. Det faldt på et tørt sted, da hun intet havde. Broderen var så ovenud lykkelig og taknemlig, og kunne ikke blive færdig med at takke og prise Gud for han omsorg, at de havde været så heldige, at Maddi fik chancen til at have et godt liv, og bo i et palads, hun har vist ikke sovet på andet end det bare jord nogensinde.
Da vi havde snakket, og set gaverne fra Danmark, var det tid at køre ud til huset, hvor alt var parat, og de ventede hende "endnu" en søster.
Da broderen så huset, tabte han både næse og mund, havde vist aldrig set sådant et hus, med sofa, spisebord og stole. Han så den splinternye seng til Maddi, den nye madras og sengetøj+ muskittonet, han var målløs, tænk at være så heldig.Han selv nærmede sig en stol ved spisebordet, og spurgte om han måtte prøve at sidde på den, ved et spisebord, og det gjorde han, og han strålede som en sol, tænk at sidde der og spise hver dag, han var målløs, og stålede om kap med solen selv.Han er 38 år, og har aldrig haft mulighed for at se og prøve dette.
Maddi blev taget godt imod af alle pigerne, så nu er de der, dem vi har nu, og de har et godt hjem.
De fortalte alle at de havde spist med kniv og gaffel til middag, og snakked kun engelsk derhjemme, for at pigerne bliver rigtig gode til det. Nadia havde allerede lært at tælle til 10 på engelsk, og nu var de igang med ABC--
Faith som er mor i hjemmet, indtil Millie bliver færdig med eksamen, gør det bare så godt, og det hjælper også hende selv så meget til at gro, og leve et "Normalt" liv, da de alle kommer fra ingenting.Hun gror med opgaven, og lærer at tænke på andre end sig selv, og det er rigtig sundt. De nyder alle deres nye hjem, og føler sig så heldige, at bo i et sådant hus, hvilket ingen nogen sinde havde turdet håbe, omend drømt om.
Vi kørte tilbage igen, og fik sagt farvel til Maddis bror, og så var det tid til at slappe af, nu skulle det værste være ovre, det skulle være sat i system.
Endnu en dag er til ende, og jeg er glad for at vi er igennem alt dette, det har været så hårdt, så jeg var ved at segne, men nu skulle det køre.Tak himmelske far, at du overtager huset, børnene og arbejdet, at det alt sammen må blive velsignet af din store kærlighed. Vi kan bygge med penge, men om du ikke bygger med liv og kærlighed nytter det intet, og vil aldrig blive til velsignelse.Tak for idag. Solveig