Tirsdag

Idag skulle vi så til midtbyen, selv om jeg ikke bryder mig om det, for der er så meget trafik, at det er til at få kvababelse over. Men der var ingen vej udenom, jeg skulle have printerfarver, papir, for jeg har så meget kontorarbejde at skulle have gjort, så meget at skulle have printet ud, at det simpelthen var nødvendig.
Vi fik handlet, og det var så forfærdentlig dyrt, men der var ingen vej udenom, købes skulle det.
Vi fik også købt lidt tøj til Silvia, og andre småting.
Så var vi i en forretning hvor de hjalp os med at få lyd på Innocents computer, da den havde mistet mælet, og var som død. Det fik vi også klaret, men så var det tid at komme hjem, i sådan en fart, for han skulle være i skole kl.1.
Da han så var taget i skole, var det tid for mig til at gå i vaskeriet " Gnubbe" da jeg ikke have et stykke rent tøj, der har virkelig ikke været tid til en selv, men nu skulle det være.
Jeg fik sat kogevask over, sat andet i blød, og så begyndte gnubberiet.
Derefter skulle terassen skrubbes, da den var så støvet og beskidt, at jeg ikke ved hvad det lignede, men det blev også klaret, og det friskede op, og blev rigtig dejligt.
Så kom Innocent fra skole,og vi skulle ud for at købe noget mere mad til huset, da pigerne spiser for 5 hver,hver dag, de er så sultne, at de synes umættelige. Så der skal meget mad til de første 14 dage, så tror jeg det hjælper, men de er jo alle i et sådant underskud, at de er ved at spise os ud af huset.Lilian er konstant sulten, og de andre med, så der skal købes en ordentlig portion. Fait skulle også have penge, og jeg fortalte, at de ikke skulle spise dem alle, hun skulle lære at de penge her, var til når der kom noget ekstra, såsom ormekur, hårklipning, osv., men det kender de slet ikke til, de æder hvad de har, og så ser vi igen. Men jeg sagde til Faith, at hun skulle lære at administrere penge nu, for nu fik hun 30,000 mere til mad for denne uge, hvis der skulle købes småting, og 20,000 til reservekassen, og de fik ikke mere. Vi havde købt mad igen for 50,000 så nu skulle de til at administrere, og ikke tro at kassen var uudtømmelig.De har så meget at lære, før de er oppe på det vi kalder normalt, for de har aldrig haft chancen.
Har du ikke til et måltid mad om dagen, hvordan skulle du så lære at administrere, så alting er nyt for alle, men lad os se, om de klarer det.
Vi kørte hjem igen, fik noget at spise, og så skulle der slappes af.
Tak himmelske far, for endnu en dejlig dag her i Kampala, under din ledelse. Solveig