søndag den 20. februar 2011

Lørdag d. 19/2

Endnu en dejlig varm morgen med solskin, og alle disse lyde af Afrika, som jeg holder så meget af. Alt ånder fred og idyl, en ny dag venter
Innocent gik igang med at gøre huset rent indvendig, da der ikke er tid til noget som helst her hos os selv, end ikke at få lavet mad, og købt ind.
Der blev nu skrubbet og skuret til den helt store stil, da han er en mand der elsker renhed, og har det dårligt med at der var blevet så beskidt.
Jeg havde fået hul igennem, og var igang med at opdatere bloggen, da jeg vidste at de ikke kunne forstå hvor jeg var blevet af, og nu havde vi net, så det var bare med at hænge på.
Det var dejligt at kunne give lyd fra sig igen, og få noget af alt dette ud af mit hoved, som var ved at sprænges af det hele.
Så om eftermidagen skulle vi ud og se hvordan de havde det i huset, og vi skulle have købt sko til alle, tøj til Silvia, samt undertøj. Jeg købte også bolde til alle, samt et sjippetov, så de har noget at lege med udenfor. Jeg havde også nogle billedlotteri fra Ellen Marie med, samt farver, og jeg havde købt kladdehæfter til alle børnene, så de havde noget at skrive og tegne i .
Da vi kom ud til huset, var jeg meget meget spændt på hvordan alle 5 havde fundet hinanden, det er jo ikke så ligetil. Men så snart vi var inden for lågen, kunne vi se at de havde været ude at feje, og rydde op omkring huset, havde også vasket tøj, så det så nydelig ud. Nadia og Silvia var næsten ikke til at kende, da de var rene og pæne, som havde de aldrig været i nærheden af skidt.
Hviken forandring, fra i går og til idag, en kolosal forvandling. Silvia, havde lånt lidt tøj af Faiths, så længe hendes blev vasket, men hvilken forandring. Alle var så glade, rene, mætte, og var bare klar til et nyt liv, FANTASTISK.
De blev alle så ellevilde af at se de splinternye sko, til dem alle, og nu kunne de gå i skole, og komme i kirke. Men jeg ved ikke hvor dejligt det er at have sko på fødder der ikke plejer at se sko, men sådan vil livet være fra nu.De fortalte os, glade og stolte at de havde spist med kniv og gaffel til middag alle mand, for første gang, Faith er virkelig en god og kærlig mor for dem, og er parat til at lære dem alt det nye, som de har foran sig, hun er en meget dygtig pige.
Kun et er jeg ikke så glad for, at hun ikke kan komme i skole nu, så lang tid vi må vente på Millie, men det er vi nødt til, vi har ikke penge til at tage endnu en ny ind i huset, for disse to måneder. Men hun tager fat med glæde, og de havde det allerede så godt sammen, så det kun kunne fylde en med glæde og taknemlighed.
Så da boldene, og sjippetovet kom frem, var de hurtigt ude at lege med hinanden, som havde de kendt hinanden altid, det var bare så vidunderlig at se.
Jeg spillede også ludo og billedlotteri med dem, og de elskede det. Silvia var så stolt af sit nye tøj, og det var så fin til hende, og de andre var så fine, hvilken syn.
Så da vi kørte sagde vi til dem, at mandag morgen, ville vi prøve at finde en skole til dem, og hvis vi fandt en hurtigt, ville vi komme og hente dem, for at få dem testet, registret, indskrevet, og betalt skolepenge, uniform, sportstøj, sweter, sokker, mad, osv.Skoletasker skal vi også have købt, samt bøger, blyanter, viskelæder mm., men så skulle de også være klar.
Før vi kørte skulle de have lidt penge, så Silvia kunne få håret klippet, så var alt i top, og vi tog glade derfra.
Det har været en hektisk uge, ovenpå en hektisk tid, lige fra den første dag jeg kom, og jeg var træt, og trængte bare til hvile, så jeg sagde til Innocent, at i morgen søndag, vil jeg/vi holde total fri, og kun tænke på os selv, nu måtte der være tid til os, og total afslapning.
Det var tak for idag, tak for en uforglemmelig uge, hvor vi tog disse piger ud af ingenting, og ind til et hjem, en fremtid, et nyt liv.Tænk at Gud har gjort dette muligt, jeg er ydmyg og taknemlig for at blive brugt i dette arbejde. Taknemlig for at Gud har givet mig den bedste unge mand til at hjælpe det kan tænkes, for uden ham kom jeg ikke langt, han er uuværlig og guld værd, og knokler løs.
Herfra de kærligste hilsner og knus til alle der følger os. Solveig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar