lørdag den 19. februar 2011

Onsdag d 16/2 2011

Onsdag morgen var jeg bare så mat i betrækket, at jeg næsten ikke kunne stå på mine ben, det havde været en hård dag igår, men vi havde arbejde at gøre, så der var ingen udvej, bare afsted.
I dag skulle vi ud til huset fot at flytte sengene på plads, da de stod midt på gulvet efter at manden var færdig med at samle dem, lakere dem, så de var virkelig flotte, men vi kunne ikke sætte dem på plads igår.
Så vi kom ud til huset, og tømren var der for at hente sine penge, og vi kom ind, og py hvor det stank af det lak alting havde fået, det var ikke til at få luft. Så op med alle vinduer og døre, så vi kunne få frisk luft ind. Vi fik sengene sat på plads, men jeg måtte give op og lægge mig, kunne ikke stå på min ben, og havde en underlig rumlen i maven.
Så Innocent fortsatte, med at redde senge, og gøre det hele klar til de første beboer i morgen, og jeg lå på den nyindkøbte sofa.
Innocent fik også tørret alle gulvene over med rent vand, for at tage det smuds der var fulgt med indflytningen, så huset var nu toptrinet til den ny familie.
Den ny familie ventede spændt, og ringede hver dag for at høre hvordan det gik, så de var bare parate.Men en ting er at glæde sig, noget andet er virkelighed, og mon de aner hvad det er de går ind til, et liv så totalt langt fra det de kender, det kan ikke undgåes at det bliver også bliver hårdt.Men vi vil se.
Det blev Innocent til alt arbejdet, jeg kunne ikke. Tænkte på om det var alt det lak jeg ikke kunne tåle, da det er vikelig giftig, eller om det var det fisk jeg havde spist aftenen før, det var lidt underlig ikke at kunne være oprejst. Jeg var også bare så træt, så brugt, at det halve kunne være nok, men arbejdet skulle jo gøres indenfor den tid vi har tilrådighed, og vi har meget endnu der skal gøres, så det kan og må ikke gå i stå.
Da Innocent var færdig, kørte vi hjem, hvor jeg gik direkte i seng, og Innocent skulle i skole.
Da han kom hjem, var det virkelig tid til at hvile også for ham, han var også godt træt, efter alt det arbejde, han knokler bare på, er vikelig en fantastisk Gudgiven hjælper.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar