onsdag den 2. februar 2011

Kampala igen.

Så er jeg vel ankommet til Kampala igen. Jeg havde en lang, men vidunderlig rejse, og Innocent var på pletten i lufthavnen, til at køre mig hjem.
Vi fik lige en kop te, og så var det i seng, da kl. var1 nat.
Op kl 9, og have hilst på Ellen Marie, have morgenkaffe/te, og så var det igang med arbejdet, da der er rigtig meget at gøre.
Først ringede vi til Ester, Eriya, og Ebenesers mor, om hun havde fundet en god skole til sine børn, som hun havde fået besked på. Vi inviterede dem hjem på basen alle 4, og Innocent var i supermarkedet efter kiks og saftevand, som vi altid byder på her.Jeg havde en hel del tøj til dem, og Ebeneser fik et par sorte sko som Ellen Marie havde med. De fik også en del undertøj, strømper, bamser og tøjdyr, og var så glade allesammen, og ikke mindst moderen som kæmper for hendes 3 børn, men som nu alle har sponsor.
De kom og vi snakkede, og hun havde fundet en god skole, så nu skulle der handles. Hun skulle gå til skolen, og få papir på nøjagtige beløb det koster alt sammen, før de ser banken( mig, en hvid person),for ellers hæver de prisen, og så skulle hun komme senere idag med den endelige regning.
Så skulle vi have hævet penge, til husleje af Agape basen. 1,800 mio,og købes Internet, og så var vi ude for at besøge Faith, men hun var ikke hjemme.
Derefter var vi ude at spise, da der ikke var noget særlig mad i huset.
Derefter var vi i en supermarked, for at købe dukker, sko, 120kladdehæfter,blyanter, og madvarer.
Så var det hjem igen, hvor vi fik os en kop te. Snakkede lidt, og så kom Susan hjem, og jeg fik hilst på hende, og sagt at jeg ville komme og betale husleje for basen, jan- feb, som hun selfølgelig var glad for. Havde også ringet til Kirsten Nielsen, den danske kvinde i bestyrelsen, og bedet hende om at arangere et møde i bestyrelsen snarest mulig.
Så kom moderen tilbage fra skolen, og vi fik lavet en plan for i morgen kl 9, skal vi alle gå der, og have børnene indskrevet i skolen, og have betalt.Et skolesponsorat er: Test 3000 for at de kan finde ud af hvor barnet er,så 60,000 for skolepenge, 15000 for skoleuniform, 15000 for sportstøj, 1,500 for sokker, 20000 for sorte sko,1500 for strømper, 12000 for sweter, 12000 for skoletaske, 7000 for blyanter viskelæder, ( penalhuse) havde vi med hjemme fra, så mad 20000 og 4 ruller wc papir. Det er prisen for den mindste, og så er de 2 store dyrere . Så det er ikke bare lige, det er et kæmpe arbejde, men så er de igang. Og dette er for 3 måneder, derefter skal der betales igen.
Så var det tid at komme i Kirke. Innocent og mig var til en vidunderlig gudstjeneste, det var virkelig skønt, og så hjem og have en kop kaffe og i seng.
Men jeg kunne ikke sove, for det hele kørte rundt i mit hoved, og der var allerede meget at gøre ved computeren, så jeg stod op, for at få det gjort, da der er en ny dag i morgen, der starter tidlig med arbejdet. Klokken er nu 1, og vækkeuret ringer kl. 1/2 7, så nu er det i seng. Godnat og tak for den første vidunderlige travle dag i Kampala. Solveig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar