Lørdag d. 15/10 2011

Lørdag kom med det skønneste solskin og fuglesang. Det var lige vejr til at tage fat på alle opgaverne.
Så efter vi havde spist, vasket op og vasket vore gulve, var det tid at komme afsted.
Det første vi skulle, var at hæver flere penge 1 mio., da vi øser ud hele tiden.
Så skulle der igen besin på bilen for 50,000, da vi kører hele tiden.
Så da vi var kommet afsted, ville jeg igen på Mengo hospital, for at besøge den unge mand, for at se om han var kommet hjem, ellers ville jeg betale ham ud, jeg kunne ikke få ham ud af hovedet, han skulle hjem og tage vare på sin familie.
Innocent gøs ved tanken om igen frivillig at køre til hospitalet, han hader det, men der var ingen vej uden om, jeg måtte derind, og han fulgte med frivilligt, selvom jeg sagde at han kunne vente i bilen, det ville ikke tage lang tid, men nej det ville han heller ikke, men fulgte med.
Da vi kom ind, så vi at sengen var tom, hvor skønt. Jeg spurgte nogle af de andre, om han var kommet hjem, hvotil de svarede, ja, han er udskrevet. Å hvor var jeg glad på hans vegne, og dybt taknemlig til Jesus, der aldrig svigter sine børn. Hvor var det dejlig, nu kunne jeg få ro i hjertet.
Derefter gik turen til Agape 3, hvor vi havde sat ejeren stævne. Det var d. 15 og der skulle betales husleje 1 mio. for 2 måneder.
Ejeren var der , og vi fik betalt. Å hvor de glæder sig over dansk standardt, at der bliver betalt til tiden, de er bare så glade og taknemelige, det er virkelig nyt for dem, men hvor det passer dem godt . Så han takkede så meget for at tingene gik efter aftale, det kan alle mennesker godt lide, så ved vi hvad vi har med at gøre.
Innocent viste ham et par ting der trængte til at blive set til, og som han ville tage sig af.
Så snakkede vi med Millie, og der var en del problemer med de tre store piger, der alle er i teenanter alderen, og har deres svingture, sa der er altid nok at tage vare på.
Så skulle vi lige have trukket stregerne op, og igen sætte tingene på plads, og så håbe på ro og orden.
Millie havde også sendt bud efter en, der måske kunne blive ny mama i Agape 1, som vi må se at finde, så de kan blive delt.
Damen kom, men det var vi hurgtigt færdig med, da hun ikke kunne et ord engelsk, havde 4 børn, så det var slet ikke noget. Så havde Millie en dame mere, som hun vidste kun havde 1 lille dreng, og ringede til hende, da vi nu må se at få det gjort færdig, også inden tiden løber ud.
Den nye dame var ikke i nærheden, og kunne ikke komme den dag, men ville komme til Antioch, i morgen søndag, så kunne vi snakke med hende der.
Derefter skulle jeg ned i Agape 1, og se hvor pænt drengene havde ordnet det, og jeg ville tage mål til en hylde, som jeg skal have en tømmer til at lave, hvor de kan sætte kopper, talerkner, og alt på, da der ikke er noget at sætte fra på.
Så ringede ejeren af den gamle Agape 1. Innocent havde ringet til ham, og han ville ringe når han var der, så vi kunne få det afsluttet med ham. Så gik vi derop til ham, og han fik 100,000 til maling og rep. af et vindue de var smadret. Han var bare så glad for, at få disse penge, da det ikke er normalt her, da render man bare fra alting, men sådan gør vi ikke fra Danmark.Han var dybt taknemlig. Jeg takkede ham for godt samarbejde i 3 år.
Derefter var vi ved tømmeren, og fik bestilt reoelen, og måtte selfølgelig give udbetaling, på 100,000, da han ellers ikke har noget at lave af, og så kunne vi betale de sidste 50,000 når reolen var færdig, på onsdag. Det er ganske normalt, det har jeg da lært.
Så gik turen hjemad, og dagen var gået, så vi fik noget at spise, og så manglede der bare at betale elregningen her hos os selv.
Innocent var inde hos Susan, og spurgte om hvor meget vi skulle betale, og han kom tilbage og sagde , at vi skyldte hende 70,000, da hun havde betalt mens han var i Danmark. jeg sagde at det kunne ikke passe, da der ikke har været brugt noget som helst strøm i 3 måneder, men det var altså svaret. Jeg blev så rasende en gang mere over at de altid ser en chance til at hugge penge, bare fordi jeg er hvid, det er allevegne, og bare så træls.
Nå men dagen var gået, jeg var såååååååå træt, og ville bare tidligt i seng, da jeg havde planen klar for i morgen søndag, og det var også en heldagsprogram, så nu ventede tæpperne, og det skulle blive dejligt bare at lægge ned, og gøre ingenting.
Herfra Kampala, Uganda, de kærligste hilsner og ønsket om Guds egen velsignelse over enhver der følger os. Knus Solveig