Onsdag d. 5/10

Dagen oprandt, med dejlig fuglesang, solskin, og alle disse spisielle lyde af Afrika.


Innocent skulle i skole til kl. 1, og derefter skulle vi så i aktion igen.


Vi siger tit til hinanden, når vi kører afsted, at nu er Agape Child Care i aktion, og det er vi er dag, på den ene eller anden måde.


Da Innocent kom fra skole, og jeg havde spist, ringede jeg til politiet, at nu var vi klar, hvis de var klar. Det var de , hvis vi var der kl. 2, så ville de rige efter Mama Graice, så vi var tilstede begge to.Så det var et godt tegn, hvis de ville lytte.


Jeg havde haft en vidunderlig morgen, hvor Jesus havde givet mig, hvad jeg skulle sige, hvad jeg skulle forlange, og hvad jeg ønskede af Politiet. Så derfor var jeg fuldstændig rolig, og klar til hvad der måtte komme, og stolede på at Jesus og sanheden ville sejre.Jeg havde også bedt om, at jeg måtte kende, at vandre i Guds forudberedte gerninger.


Innocent var ikke glad, men han prøvede at skjule det, men det var ikke let for ham, da han aldrig havde troet dette muligt, at han frivillig kørte til en politistation.Jeg aner ikke hvad der sker i hans hoved, men det var heldigvis mig der var anklaget, og ikke ham.


Vi fandt da også stationen. Ja her kan jeg også lige fortælle, at det absolut ikke var en dansk politistation.Et lille lille hus, hvor fangerne var lige ved siden af dig, og du kunne se dem bag tremmerne i vinduet i døren. Og på gulvet, lige foran mine fødder lå en gammel kvinde og vred sig, og i et hjørne på gulvet sad to forskræmte kvinder, den ene med en lille baby. Så var der en bænk til to, hvor Innocent og mama Grais kunne sidde. Den var et lille bord, hvor der sad 2 betjente, en stol, hvor jeg kunne sidde. Lige foran mig sad endnu en mand, bag et lille bord, og så var huset stuvende fuldt.


Den ene betjent spurgte mig, om jeg kendte hende, og pegede på mama Graice, hvortil jeg svarede, ja det gjorde jeg. Så fortalte han hvad hun forlangte, som jeg vidste i forvejen.


Derefter spurgte jeg ham, om de var intereserede i at høre sagen fra min side. Det var de. Så fortalte jeg det hele fra begyndelsen, som Jesus havde sagt mig, og de lyttede virkelig meget intenst. jeg fortalte om vores arbejde, om vores forening, og hvad jeg havde lovet hende som farvel og tak, men som hun ikke ville tage imod.Det lev en lang forklaring, men det var sandheden, og jeg mærkede at de forstod og var på min side.


Så da vi kom til ende,prøvede de, om jeg ville give hende 500,000 ugx, og så få en ende på det, hvortil jeg svarede, nej og atter nej, løbet var kørt, jeg havde 2 gange budt hende 300,000 som hun havde afvist, så det løb var kørt.


De så lidt fortvivlet ud, vidste jeg havde ret, men vidste også at hun var helt i hampen. Så de prøvede igen, om jeg ville give hende 500,000, og så få en ende. Jeg sagde nej og atter nej.


Men jeg har et forslag. " givet af Jesus selv her til morgen" hvis i vil eskorte mig til Agape 1, og sørge for at døren som hun har låst, bliver lukket op, så vi kan få vore ting ud, og så skal i se den svinesti, som hun mener at skal have 2,9 mio tilgode for, og have budt børn, så ville jeg give hende 100,000, og det er mit sidste bud, så nu er det op til jer. Men hvis i vil hjælpe mig at få vore møbler til børnene ud, og få det afsluttet, ville jeg blive meget glad.Ellers er vi bare færdige, og jeg klappede i bordet, så de kunne forstå, at nu havde hun budt mig nok.


De kikkede på hinanden, og sagde så, ok, vi vil tage med jer til Agape 1, og hjælpe dig med hvad du ønsker. Tak sagde jeg, hun skal få de 100,000 når der er åbent, og vi har har hængelåsen i vores hænder, vi har aldrig ville snyde hende, det er bare ikke os, og sådant gør vi ikke i Danmark, og derfor heller ikke her.Det tiltalte politiet.


Så vi kom 5 mand, 2 politifolk, mama Graice, Innocent og mig, i vores gamle bil, ad nogle veje, vi absolut ikke kender i danmark, vi har ikke en markvej i så søjje stand. Så jeg sagde til Innocent, at han måtte køre forsigtig, for ellers overlevede vores bil ikke dette, og hvem skulle betale.


Så det gik stille ned ad vejen, og så kom vi da til Agape 1. Lidt mærkeligt at komme sammen med to betjente, og alle kikkede, men jeg var glad. Vi kom frem, og mama Graice gik ind for at hente nøglen til hængelåsen, og døren gik op.Jeg bad de to betjente gå ind først, for at se, hvor vi havde bjerget børnene ud fra, så de med egne øjne kunne se den svinesti, som hun mente sig berettiget til 2,9 mio for. De kom ud igen, og jeg takkede dem mange gange for deres hjælp. Mama Graice fik sine 100,000, mens de så på det. Derefter kunne vi betille tømre til at skille sengene ad. bestille en flyttebil til at fragte alle tingene til det nye Agape 1, og Agape 3, hvor pigerne skal være nu.


Jeg sagde til betjentene, om jeg måtte ringe igen, hvis der blev problemer, man kan aldrig vide med hende. Det kunne jeg bare gøre, og de ville være der med det samme.De hjalp os med at finde en tømmer, og så sagde vi farvel til dem, men lovede at ringe til dem, når alt var bragt til ende. Det lovede jeg.


Så fik vi travlt, og det blev en lang dag, uden mad og drikke. Men 1/2 8 om aftenen, var alle tingene flyttet på plads. jeg var så glad, træt og sulten, men det var der råd for.


For at det ikke sulle være løgn, så kom endelig den store dreng tilbage fra den landsby han var rendt til. Han var ikke kommet før, fordi han havde haft malarie, men nu var han der pludselig midt i alt dette flytteri.Han var i store smerter, da han har været plaget af brok, siden han var 5 år, ja måske fra fødslen, men der har aldrig været nogen der har haft råd til at hjælpe ham, han har kun fået piller til at tage smerterne. Men nu kunne han sove i en ny seng, efter at have fået et bad, i det nye Agape 1. Han var så glad. Brokken måtte vi tage senere, nu er det bare nok for idag. Dorcas er syg, Kait er syg, og Millie er begyndt at hænge med ørene. men ellers er alt bare skønt, vi kom til ende.


Kun mangler vi nu at betale, ejeren af Agape 1, for rengøring, maling, vindue der er smadret og jeg ved ikke hvad, men det må komme senere. jeg har sagt til ham, at jeg ikke render fra dette, det er ikke os, og han ved at han kan stole på mig, så det tager vi når Mama Graice er ude også.


Godnat, og tak for en fantastisk afslutning. Det onde som hun havde tænkt os, blev til gode for os på alle måder.


Den der graver en grav for andre, falder selv i den. Tak for i dag, Himmelske far, at du aldrig svigter dine børn. Solveig