Tirsdag d.4/10 2011

Så kom endnu en ny dejlig dag, med solskin og varme.
En lidt mærkelig dag, da jeg følte jeg var sat skak mat af situationen i Agape 1, kunne ikke andet end vente, og så glæde mig over at børnen har det godt, og det er da bestemt ikke uvæsentlig. Børnene stortrives på Agape 3, og kommer sig dag for dag.
Men jeg havde bestemt at nu var det tide at komme videre med registreringen af Agape Child Care. Vi mangler to stemler, af 4, for at det kan blive gjort endelig færdig. Så nu måtte vi videre. Men det er lidt hårdt at skal slås på alle fronter altid. Jeg ved ikke hvorfor, men det er som Innocent prøver at bremse, og det er hårdt at skulle træde op imod ham også hele tiden, men det må jeg gøre. Vil han hjælpe eller ikke, ellers må jeg finde en anden, jeg lader mig ikke bremse, nu skal vi videre.
Vi kom så afsted, og i løbet af 1/2 time, havde vi stemlet, vi havde ventet på 1/2 år eller mere, så nu gjalt det det sidste. Men også her var der modstand, og han skulle snakke med Fransis, og jeg ved ikke med sikkerhed hvad de snakkede om, men nu må jeg om ad Kirsten, den anden Dansker der er hernede, nu må vi se at blive færdige, så vi kan komme videre.
"På kommunekontoret hvor vi skulle have en stempel", er en oplevelse i sig selv. Vi skulle være parat til at vente i flere timer, sagde Innocent, men vi fik jo ikke stemplet, af ikke at begynde. Han ville ikke jeg skulle med, da det ikke var godt, og kunne blive dyrt, når de så en hvid, men denne gang insisterede jeg på, at ville være med, nu er det nok.
Vi kom dertil, fandt pladsen. Så skulle vi et sted hen for at købe en mappe, til at gemme alle kopierne i. Det fik vi så gjort, den kostede5,000 ugx, derefter skulle vi et sted hen for at have vore papier"vedtægter" kopieret. Vi kom derhen, men deres maskine var i stykker. Så måtte vi ud i byen, for at få kopieret, og så tilbage. Op på den første kontor igen, og fortælle lidt om vores arbejde, og så ud at vente. Men det var ikke lang tid, som jeg havde forberedt mig på, efter Innocent. 10 Minutter, og vi havde det tredie stempel, og skulle betale 13,000 ugx. Så det var sandelig til at overse, og pludselig var vi færdige.
Jeg mente så, lad os tage fat på den sidste stempel. Men Nej, Innocent skulle først ringe til Fransis, sagde han. Jeg sagde, kan vi ikke gøre det nu. Det gjorde han så, meget modvillig, jeg ved ikke hvorfor. Men han ringede, og de skulle snakkes igen torsdag, sagde han.
Så nu måtte vi igen vente.
Innocent skulle i skole fra 4-6, så jeg havde lidt tid til computeren.
Mens jeg sad der, ringede telefonen. Det var fra Politiet. Mama Grais, havde anmeldt mig/Agape Child Care, for ikke at have betalt hende sin løn i 3 år, og hun havde 2,9 mio, tilgode, som vi ikke ville betale hende, så nu var vi meldt. Jeg skulle komme til en samtale, så de kunne høre det fra min side.
Jeg sagde til dem, at det ville jeg komme, men at min chafør var i skole, og også skulle i skole i morgen til kl. 1, men derefter ville jeg ringe, og evt. komme, hvis det passede dem.
Det var en underlig fornemmelse, at blive anmeldt til politiet af en, som vi har hjulpet i 3 år, ja ikke alene hende, men hendes 2 børn.
Politiet her er så¨korupte, at de vist ikke er til at stole på, så jeg vidste ikke hvad jeg skulle tro. Men også her, var bønnen vejen frem. Der er intet her der går uden bøn, så ville det hele være stoppet for længe siden.Jeg bad Jesus bane vejen, og gå foran. Han alene vidste, hvorfor dette var sket, men jeg bad også om at sanheden måtte sejre, og at politiet ville lytte og forstå.
Da Innocent kom hjem, fortalte jeg ham det, selv om jeg ikke var glad for det, da jeg vidste at han ville blive meget bange, det var da det sidste han ønskede, og han ville mene at det var min egen skyld, da jeg ikke bare betalte hende pengene. Han undskyldte på hele nationens vegne, at dette var hændt, det var ikke en god gerning at gøre til os, der kommer for at hjælpe nationen med børnene.Han var i chok, det var virkelig hårdt for ham, og han var bange.
Jeg hvilede fuldstændig i, at Jesus altid er i kontrol, også selv om det ser anderledes ud, og valgte, atville tro på at sandheden ville sejre.
Men jeg havde da aldrig troet at jeg skulle have noget med politiet at gøre. Man kan aldrig vide.
Der står i Biblen: At vil du fred, så vær forberedt på krig. For Gud ved at hans ærkefjende fører krig imod ham og hans, endnu, indtil hans tid er forbi.
Men der står også skrevet: Alle ting, samvirker tilgode for dem der elsker Gud. Så det forventede jeg, da jeg elsker Jesus af hele mit hjerte, og mit liv er totalt i hans hænder.
Men nu ville vi se i morgen hvad der kommer ud af det.
Endnu en begivenhedsrig dag var til ende, og der er ikke to der ens. Godnat. Solveig