Lødag morgen kom med dejlig solskin og afrikansk fuglesang.
Der var tidlig uro i huset, da Frank kom hjem på weekend i går, og han starter dagen kl. 4. Først vaskede han alle gulve, derefter alt sit tøj, og så opvasken. Så var han igang med at læse i sine bøger, da jeg bestemte mig til at stå op.
Så spiste vi morgenmad alle 3, og snakkede om hvad dagen skulle bruges til, da vi har mange opgaver der ikke er løst endnu.
Så vi bestemte at det var dagen køleskabet skulle købes til Agape 3, samt alle sodavandene, da vi nu havde en ekstra mand til at bære.
Køleskabet og sodavandene er en gave fra Bodil og Knud, som vil bringe megen glæde og taknemlig i huset.
Vi kom afsted til midtbyen, da det er den eneste sted vi kan købe køleskab. Så det er en lang tur, samt at få den fragtet til hjemmet, er en proses i sig selv.
Vi fandt supermarkedet hvor vi også fandt fryseren vi kunne bruge, samt alle sodavandene.
vi fik læsset alle herlighederne, hvilket heller ikke er let her i Afrika, og kom afsted mod Agape 3, hvor det så skulle bæres de sidste 500 m, så det var godt Frank var med, da jeg havde mere end nok med sodavandene.
Det er ikke danske veje, og vi kan aldrig køre lige til døren, så der skal altid ekstra folk på.
da vi kom til Agape 3, gjorde de store øjne, da jeg ikke havde fortalt dem at de ville få et køleskag også, nu de også havde fået fjernsyn og dvd, men de blev så glade og dybt taknemmelige. De føler sig så elsket, af al den kærlighed der strømmer til dem. De var alle hjemme, også Faith og Kaith var kommet tilbage, og alle var raske, så det var mig en stor glæde.
Vi fik køleskabet instaleret, og sodavandene puttet ind, og gjorde klar til at nyde lidt lækkert for at fejre det. Det var bare så skønt at være smman med dem, der er rent og pænt, og Millie var igang med at undervise børnene fra Agape 1, som ikke skal i skole mer i år, da de trænger til rekreation, kærlighed og omsorg. Så jeg har købt bøger, blyanter og farver til dem, og Millie har været på den skole hvor de skal starte efter jul, for at kunne hjælpe dem til at blive klar til at følge de andre, da det er en meget bedre skole, og derfor også kræver noget mere.
Så det var dejligt at se, at hun var i fuld gang med at hjælpe børnene. Også Maddie , hun kan bare ikke få nok af skolearbejde, hun elsker at skrive og regne, 4 år, hvad siger i så.
Nå men vi hyggede os, og så skulle de se de billeder vi havde taget af dem den dag de fik gaverne og tøjet. De elsker altid at se billeder af dem selv. jeg havde taget computeren med,også for om der var nogen der ville sende en hilsen til deres sponsor i Danmark.
Så det var der to der gerne ville denne gang. Karen blev den første, men hun anede intet om computer, så hun skulle lige hjælpes igang, men var så lykkelig at få lov at prøve. Internettet ville selfølgelig ikke virke der, så vi måtte blive kreative i en fart. Så hilsnerne blev skrevet på word, og så gemte jeg dem, og lovede børnene at sende dem så snart jeg kom hjem, hvilket jeg selfølgelig gjorde.
Karen strålede som nogen sol, over at få lov at sende en hilsen til Lone og Per, og det på computer, hun har virkelig følt sig udenfor, derfor var det også godt at hun blev den første.
Hendes søster har prøvet der hvor Millie er blevet uddannet, da hun altid har haft hende med, men efterladt Karen.
Så det var en fryd at kunne gemme og sende den hilsen til Lone og Per som hun selv, helt og aldeles havde fattet, hun var så glad og stolt.
Så blev det Dorcas tur, men hun kunne selv, Så da så jeg tid til at gå ned og se det nye Agape 1, som Sulait og Ismar havde organiseret, vasket, og fået i system. Det var dejligt at se, at alt var rent og pænt, og der var system i det. Drengene var så glade for deres nye hjem, kun mangler vi stadig mama Ester, før de kan bo der fast.
Da vi var der, lev der hentet en af de store sodavand, for nu skulle det nye hjem invies, og det med sodavand i de nye glas jeg havde købt til dem.De havde også den nye saftevandskande på bordet, med rent vand. Der var så pænt, og rent. Gardinerne var kommet op, og verdenskortet, var på plads. Så vi havde en dejlig hyggestund der, hvor vi bad sammen, at Gud selv ville velsigne det nye hjem. Derefter gik vi tilbage til de andre, og Dorcas var færdig med sin hilsen. Vi fik det gemt, og samlet sammen på det vi skulle have med hjem, og så var det bedestund, og tak for idag.
Så var det hjem og få lavet lidt mad, og Frank sat igang igen med at lære at bruge en computer, hvilket jeg havde lovet ham, når jeg kom, og han kom hjem. Så det havde vi brugt hele fredag aften på, så han kunne få lidt fat i noget. Han morede sig dejligt, over at finde ud af nogle af de ting en computer kan. Han har ikke lejlighed til at komme nær en computer, og derfor totalt blank.Men han fik lært at sende mail, og så sætte et regnskab op, hvilket jeg synes er så nødvendigt for alle af dem, så de kan kontrolere deres penge, og ikke pengene kontrolere dem. Når de skriver alt ned, og ser det med egne øjne, får de en helt anden syn på at få noget ud af deres penge. Også Innocent sad tæt på os, og lyttede interesseret, og det er meget vigtigt, hvis de skal få noget ud af de penge de får, ellers suser de bare væk, til ingenting.
Så var det tid til tæpperne, og jeg var bare såååååå træt.
Tak for idag. Endnu en dejlig og begivenhedsrig dag var til ende,her i Kampala. Solveig
Ingen kommentarer:
Send en kommentar