søndag den 2. oktober 2011

Søndag d. 2/10 2011

Jeg sidder nu her på terassen, og nyder det gode vejr. Det har lige regnet, så det er vældig frisk.
Vi er næsten lige kommet hjem fra Kirke, Innocent tog afsted til Gudstjenesten kl. 9, men jeg ville vente, havde brug for at være alene. da jeg så bestemte mig til at gå kl. 10,30, mødte jeg vore to venner fra England, som bor ovenpå i 2 1/2 måned. De er på jordomrejse et år, og skal være her i 2 mdr. endnu. De er også kristne, og tager hver dag ud i slummen, for at undervise børnene der, og gøre noget for dem. Det var første gang at de ville gå i Mirakelcentret, og havde været på vej, men var nu på vej tilbage, da de ikke kunne finde det. Der mødte jeg dem så, og vi fulgtes ad.
Da jeg kom hjem, havde David, ejeren af Agape 1 ringet til Innocent. Han havde været ude, for at tale med Mama Graice, flere gange, men hun var der ikke. Så nu havde han skrevet en besked til hende, som naboerne ville give hende. Han ville komme i morgen mandag, ud for at snakke med hende, og han syntes at vi skulle mødes derude kl 17,30, så det vil vi gøre, og så se om det kan hjælpe.
Ellers ligger det hele lidt stille, og der bliver tid at slappe af, med at vaske vinduer, gulve og skrubbe terasse. Der er også lidt der skal ordnes i vaskeriet" gnubbe", og der skal altid laves mad.
Der skulle også lige hæves penge til at betale husleje. Og selfølgelig var automaten ude af drift, så vi var nødt til at køre langt, for at få hævet, og derefter betalt husleje.
Jeg ser på internettet at det er næsten sommerlig i Danmark, så jeg håber virkelig at i nyder det derhjemme. Herfra de kærligste hilsner Solveig

Ingen kommentarer:

Send en kommentar