Mandag d.3/10 2011

Så blev det mandag d. 3 okt. og jeg har et barnebarn der bliver 10 år, så jeg skal have sendt en hilsen hjem.
I dag skal der altså ses til bilen, der totalt er ved at rasle fra hinanden, og det er et Guds under at den ikke har bukket under for lang tid siden. Vi kører i den hver dag, og vejsystemet her er absolut ikke bilvenlig. Bedst som vi kører slalom selfølgelig mellem alle hullerne i astfalten, kan vi komme til et hul, vi kan næsten blive væk i. Trafikken er tæt som i en myretue, og jeg er Gud meget taknemlig hver gang vi kommer levende hjem, og at bilen også klarede dagen. Innocent prøver på bedste vis, at manurere igennem, og det er absolut ikke let. Der siges, at kan man køre bil her, kan man køre i hele verden, og jeg tror virkelig der er noget om det. Og så kører de i den forkerte side.
Men det er absolut ikke en bilvenlig by, ikke tale om.
Men altså, bilen skal på værksted, og Innocent er taget afsted. Den skal have nye forhjulslejre, og koblingen er gået, og så skal olien skiftes, og ellers skrues sammen alle vegne, inden vi taber det halve af bilen.
Jeg var på bloggen, og fik skrevet der, sendt mail hjem, og ordnet andre ting.
Fik også sendt en mail til Tina, som vi har fået en masse flot tøj af til vore piger, og hun skulle have nogle billeder af dem , så hun kan se det kommer i de rigtige hænder, og hvilken glæde det bringer.
Solen skinner, og jeg tror vi nærmen os de 30 grader, det er rigtigt varmt.
Jeg venter på at Innocent kommer hjem, for så skal vi ud på Agape 3, de trænger vist til pengene til mad, da de er mange munde nu, så de skal have pengene. 350,000 UGX til 1 måned. Millie skal have 150,000 ugx for det arbejde hun gør, hun tager sig virkelig af børnene, som en mor. Faith skulle have 50,000 ugx, til transport, til og fra skole, samt lidt privat.
Da vi kom derud, kom Ismar hjem fra skole, og hvor var det dejligt at se at Millie var i gang med aftensmaden, og samtidig lavede hun "tapati" en slags pandekager, så Ismar kunne få noget at spise og drikke så snart han kom hjem. Han kunne spise nu, men det kunne han ikke de første dage, da deres maver var holdt op med at spørge efter mad, det var i sidste øjeblik jeg kom herned. Hvor er jeg den levende Jesus taknemlig for, at vide lige akurat hvad der skal gøres, og hvordan situationenen er, han ser alt, og talte til mig, at det er nu, og det kan bare gå for langsomt.
Derfor var jeg nødt til at rejse sammen med Innocent, selv om jeg havde glædet mig vildt og inderligt til 14 dage alene, inden jeg skulle afsted. Men Gud så at det var nu, og det var NU.
Ismar fortalte også, at skolen ville sende ham hjem, hvis han ikke kom i sin skoleuniform inden onsdag, og den er låst inde med møblerne.
Vi havde en dejlig stund sammen med dem alle, og de fik pengene. Det er bare så skønt at se hvordan børnene bliver bedre og bedre, og begynder også at sige noget nu.
Der er kun Ismar der går i skole, de andre trænger til afstresning og ro, samt heling, og så skal de i en anden skole.
Rashid er en lille charmetrold, han plejede altid at være fuld af liv. Hvor det glædede mig at se igår, at han begynder at komme til sig selv igen, og det glade og skælmske blik begynder at komme tilbage, det har været totalt ulidelig for dem. Ikke så mærkelig at de var mere end parat til at følge med os, den første dag vi kom, godt de blev flyttet.
Vi skulle kl. 17,30 mødes med ejeren af Agape 1, og han ville sige til Mama Graice, at nu måtte hun betale, eller forlade hans hus,da vi ikke mere var dem der betalte.
Men hun ville hverken det ene eller det andet, og truede med både politi og kommune , hun ville have mindst 2,9 mio, for at låse op, og forlade huset.
Men hun kan intet gøre , og det er frygtelig at se på, for nu er hendes egne børn heller ikke i skole, de har ingen penge, ingen mad, ingenting, men at tage imod de 300,000 UGX som jeg ville give hende, til en ny begyndelse. Nej og atter nej.
Vi kunne intet gøre, men ejeren sagde, at nu havde hun til søndag, og hvis hun ikke var ude ville han komme med en fra kommunen der ville hjælpe at åbne døren til hans egen hus.
Innocent gav Graice endnu en chance, at hvis hun ringede før kl. 12 i morgen tirsdag, ville hun få de 300,000 ,men nej hun ville aldeles ikke.
Så vi kørte hjem igen, og jeg ringede til Millie, om hun ville sørge for at Ismar fik en ny skoleuniform i morgen , da drengen ikke skulle have flere problemer med det. Det kunne da løses for små penge, og det lovede hun at tage sig af.
Så var det sengetid, og endnu en dag var gået. Solveig