tosdag d.6/10

Torsdag morgen kom, og nye opgaver ventede. Der er ikke tid til de store hvilepauser lige nu.

Nu var møblerne på plads i det nye Agape 1, så nu manglede vi bare mama Ester. Jeg havde ringet til hende, om onsdagen, og spurgt om hun var klar, og det sagde hun hun var.

Innocent havde snakket med hende om aftenen, hvor vi skulle samle hende op, for hun skulle komme os i møde.Så de havde aftalt en tid.

Så da vi havde spist, ventede opgaverne . Vi skulle igen ud for at købe talerkner, kopper, gryder, potter pander, håndklæder, sæbe, lamper,ja alt, da alt var total ødelagt i den forrige Agape 1. Så vi kørte til" Trust"den lille supermarked vi plejer, for at finde alle tingene.

Vi fik købt det mest nødvendige, pris 259,000 ugx, og så manglede vi et fyrtøj, som de kan lave mad på, samt gardiner og mad.

Vi havde bestemt os at mødes med mama Ester et sted, langt ud, kl.11, så ville hun være der. Så det arbejdede vi os frem imod. Da vi ankom, var hun der ikke. Innocent ringede til hende, hvorpå hun meddelte, at hun ikke kom, da der var en i familien der var død, og hun var taget afsted, for at være der, og at hun ikke ville komme tilbage de næste 3-4 dage. Hva gør man så....

Det er til at blive rasende over, ingen besked, og vi var kørt langt efter hende, og så stod vi her, uden mama, og var igen bremset, af disse afrikanske skikke, der ikke kender til respekt for 5 shilling.

Ja vi kunne køre tilbage, og så køre til Agape 3 med alle sagerne, og pakere dem der, og så se om hun kom. Men vi kan heller ikke lade børnene bo alene, så de er også nødt til at blive på Agape 3, til vi måske har en mama. Det er til at få spat af, en gang imellem.

Nå vi kom til Agape 3, og fik alle tingene slæbt det sidste stykke, da det ikke kan lade sig gøre at køre de sidste 500 m.der skal alt slæbes fra.

Da vi kom der var Millie og Faith der ikke,kun Dorcas som var syg, og så de små. Millie var taget afsted for at købe sæbe. Så vi ventede og ventede, for så til sidst at ringe til hende. Da var hun på hospitalet, da hun var syg.

Nå så kunne vi tage Sulait med os, for jeg havde bestemt, at nu skulle vi have set på den brok, der plagede ham. Faith var der ingen der vidste hvor var.

Vi kom afsted , Innocent, Sulait og mig, og så gik det mod hospitalet.

Vi fandt da også langt om længe, hvor vi skulle ind, og frem til det sted vi skulle begynde.

Så vi meddelte at vi ønskede at få kikket på Sulait. Så skulle vi vente, og der sad nok 25 og ventede i forvejen, så.......

Da vi havde ventet et stykke tid, jeg ved ikke hvorlænge, da det er som ur slår fra her i Afrika, når vi bliver sat i venteposion. men pludselig kom en mand og kaldte på os. Innocent og Sulait gik ind, og snakkede med dem. Innocent kom lidt efter, og sagde at det kostede 30,000 bare at få lov at snakke med en læge. Ok, så måtte det betales, og vi kunne vente igen.Efter lidt tid, kom manden og sagde, at vi ikke behøvede at sidde der og vente, da vi ikke kunne regne med at komme til før kl. 2, så vi kunne gå lidt omkring, hvis vi havde lyst. Jeg Takkede for oplysningen, så ville vi bruge de 1 1/2 time til noget andet.

Innocent foreslog, vi tog på Solovalo og fik noget at spise, og brugte tiden på noget fornuftigt. Det synes jeg var en fantastisk ide, det ville også blive en oplevelse til min lidt nervøse dreng Sulait. Han er ikke vant til at spise på hotel, så det var godt at bruge ventetiden der.

Så vi kørte derned, og fik dejlig mad, til stor oplevelse for Sulait. Godt for ham også at lære hvordan man geberder sig på hotel.

Da tiden var gået, kørte vi tilbage, og fandt vores plads på bænken, og ventede endnu 1/2 time, hvor Sulait heldigvis faldt i søvn, oven på den dejlige mad. Så kom manden, og viste os over på en helt anden afdeling, hvor Sulait skulle ind og tilses af en læge. Så ventede vi der.

Så endelig kom turen til os. En læge dukkede frem frem fra et rum, måske en opperationsstue, det er ikke let at se her hvad der hvad. Men han var en moden mand, der synes at have forstand på hvad han gjorde.

Da så Sulait kom ud igen, kunne lægen meddele at han behøvede en opperation, ellers ville han aldrig få det bedre, hvilket jeg havde regnet ud.

Han havde også lavet et stykke papir, med hvad det ca. ville koste, 800,000 UGX, da der ikke er gratis sygehuse her, som i Danmark. Det kom ikke bar på mig, da jeg allerede, havde kalkuleret med 1 mio, som jeg er nødt til at finde i min egen lomme, drengen trænger til hjælp.

Jeg spurgte lægen, hvornår de kunne foretage opperationen, og han sagde på tirsdag i næste uge, hvortil jeg svarede at det ville vi gerne.

Lægen sagde også, at hvis han blev i stor pine, mellem nu og tirsdag, måtte vi endelig ringe, for så skulle det gøres med det samme, det var i sidste minut.

Så kørte vi tilbage til Agape 3 igen, og da var Millie også kommet hjem igen. Sandelig om ikke der var en form for ro og orden, over det hele.Jeg spurgte hende hvor Faith var, da jeg ikke havde set hende de sidste 3 dage, men fik bare det svar, hun var et eller andet sted, det vidste hun ikke. Innocent vidste det heller ikke. Men nu var det nok, nu ville jeg finde ud af hvor hun var, måske trængte hun til hjælp, å altså Afrika.

Da vi så kom hjem om aftenen, sagde jeg til Innocent, at nu måtte jeg have Faiths nr. nu ville jeg ringe til hende, det var der tilsyneladende ikke nogen af de andre der havde tænkt sig.

Derefter var jeg total færdig, og sagde godnat kl. 1/2 8, og så ventede tæpperne. Godnat

Sommetider føler jeg mig som en hvid idiot, men det må man bare lære at leve med i kaldet, men det kan være hårdt.