Fredag eftermiddag.

Hej allesammen.

Fredag er også bare en vidunderlig dag, med solskin, fuglesang og alle de andre Afrikanske lyde.

Vi fik spist morgenmad, og så var det tid til at gennemgå regnskabet, da Innocent havde hentet kviteringene, jeg ved ikke hvor, men nu var de her.( Ved ikke hvorfor han har taget dem ud af huset)
Aldrig havde vi begyndt, før Innocent sagde at det ville komme til at give problemer. Der var ikke en kvittering i det ringbind jeg havde købt til formålet for 3 år siden.
 Så det var et oprydningarbejde uden lige, og han kunne se at det ville tage lang til, og ville gerne have lov til at gå ud at vaske sit tøj, og derefter gå og reparere bilen.
Jeg begyndte fra en ende, men kunne ingen vegne komme,så jeg bare satte det ind i ringbindet, det der var.

Der var mange ting jeg ikke forstod, men det er måske min fejl, at jeg ikke har haft tid til at tjekke før.

Så nu har jeg ordnet papir i lange baner, fået lagt billeder ud på facebook, og så er der tid til bloggen.
 I går eftermiddags, var vi på en lille tur. Jeg havde endnu ikke besøgt Vivi og Daniels skole,denne gang, og familien, hvilket jeg insisterede på.Så vi fik en aftale i stand med Esauv, som er far til dem. Han arbejder i Mirakelcentret, og hvis de får nys om at han har kontakt med en "muzungo" hvid, så vil han miste sit job, så det går ikke, det samme med Moses, som er far til Desteny Niger.
 Nå vi kom afsted, fik Esauv ombord, og så afsted. Det varede ikke længe før vi blev stoppet af politiet, på grund af de nedslidte dæk, og Innocent fik en bøde på 50,000 Ca. 150 kr. men det er hvad han får ud af at gå sine egne veje, og ikke gøre som jeg siger.
Men efter nogen tid, og rigtig meget snak med politiet, kørte vi videre.
 Vi kom ud til skolen. Det er et meget fattigt område, der er skrald allevegne,geder, hunde, køer og hvad ved jeg. Stanken taler sit eget sprog. Der er fyldt med hundredevis af børn i den samme alder, uden ret meget tøj, uden undertøj og i bare fødder, det er som sprøjter de ud, her i al den elendighed.Midt i alt dette ligger skolen, som er en god skole, med 800,00 elever.

Vi kom ind på kontoret, og spurgte efter at se Vivi og hendes klasselærer.En sådan spørgsmål skal man vist være dansker for at stille, da autoritet er frygtelig her, men jeg er ligeglad. Jeg vil se og høre hvordan det går med børnene, og om de får noget for de penge der kommer fra Danmark.De gør det bare så godt begge to, og det til trods for at forældrene aldrig har gået i skole. Det er familien som blev reddet fra skilsmisse på grund af Agape Child Care.

Derefter ville jeg gerne se hvor de boede, det havde jeg aldrig gjort, da de altid har været hos os. Det var bare i orden nikkede Esauv, og vi kørte igen, og fik bilen vendt på noget de kalder en vej, i danmark har vi ikke et ord for dette. Det er humpel på humpel, hul på hul, jord støv og skrald på skrald, og børn i tusinvis, samt køer og geder, et syn man skal se, for at forstå, og man skal virkelig være sendt for ikke at være hunderæd i sådanne områder.
Vi kom afsted, og kom også derud hvor familien boede, og selvfølgelig skulle vi gå det sidste stykke, da det er vældig normal, da der overhovedet ikke kan køre en bil, på det de kalder vej.
Da vi kom helt hen til huset( rummet), fik moderen øje på mig, og hun sprang op og kom løbende imod mig, og jeg fik et vældig knus, og var sååååååå velkommen. Hun sad udenfor og var ved at gøre aftensmad klar, til de alle kom hjem.Det er normalt her, alt foregår udenfor, da de kun har et rum, til at sove i , og hvis de er heldige, nogle få møbler. Så vi blev alle inviteret indenfor, og de var såååååå glade for mit besøg, de føler sig så elsket.Jeg havde lidt tøj med til dem, det var noget der var her fra sisdte gang, da jeg ikke har noget med denne gang, da pladsen var fyldt med gaver.
Men de var lykkelige for det jeg havde, og så fik de 100,000 til lidt ekstra, som de selv ville finde ud af.
De var så lykkelige og glade. Kontakt med en hvid, har aldrig været noget de tænkte kunne ske for dem, tænk engang.
Så kørte vi hjemad, og jeg ville hvile lidt, så Innocent lavede mad, og så var dagen gået. Men der er en underlig stilhed mellem os, og det er som han vogter på mig i alt jeg gør, det kan jeg ikke lide, da det fortæller mig at ikke alt er som det burde være.
Men vejret er vidunderlig, og bare sidde ude om aftenen og lytte til cikaderne, og alle de andre lyde, det er så dejligt.Så har jeg hørt at den første sne skulle falde i Danmark, uha, det er en anden verden.
Tak for følgeskab, og hav det godt allesammen. Kærlig hilsen  Solveig