Tirsdag 9/10

Så blev det tirsdag. Og der blev ringet fra ejeren af Agape 3, at de skulle have flere penge til maling, da alting er steget her. Så vi skulle mødes med ham igen, og give ham flere. Jeg er meget glad for at han vil tage sig af arbejdet, hvilket han ikke er nødig. For det er sådan her i Uganda, at ser de en hvid, bliver alting dobbelt så dyr, så du må virkelig være snedig, for at få mest mulig ud af pengene.

Vi havde bestemt at ville ud at se på biler igen idag. Vi ville køre derhen hvor vi købte den bil vi har, måske har de noget der ikke er for dyrt.
Jeg blev plantet på Grand hotel, og så kørte Innocent afsted. Det tager så lang tid, den vej, men er nødvendig, for ellers doubler de op, hvis de ser mig. Han skulle se om han kunne finde en bil til 5mio, og så se om de ville have vores i bytte. Når han havde fundet ud af det, skulle han komme tilbage, og vi kunne snakke.
Han kom tilbage, og havde fundet en bil, lige som den vi har, blot nyere, men den var ikke til stede, da ejeren var kørt afsted i den. men vi kunne komme igen i morgen.  Den var til 7 mio. men så ville de give 2,5 for den vi har, så det lød som noget vi kunne finde ud af.

Jeg sad på hotellet, og bare ventede og ventede, for det tager så lang tid, alting her.

Vi bestemte os til at komme tilbage og se bilen i morgen, hvis den så var der.
Så kørte vi hjemad og jeg ville gerne ud og se hvor langt de var kommet med maling på Agape 3, og vi skulle møde David.
 Innocent ringede til ham, hvor vi kunne finde ham, og da vi fandt ham, kom han op at køre og vi kom ud på Agape 3. Det var dejligt at se, at de allerede var langt med at male. Lofterne var ikke totalt sorte mere, men hvide, de var færdige. Væggene skulle have en gang mere, og så skulle det være færdig.
Der var kommet ny glas i vinduerne, og jernet i vinduerne var rettet op, og der var en dejlig frisk luft nu, ikke denne luft at brændt.Jeg var meget glad for at se det, og glæder mig til at vi kan komme op på samme nivo, som da jeg forlod dem, sidste år, men der er et godt stykke endnu. Udenfor ser det også ud som det var grise der levede der. De brændte møbler stod stablet i en dynge, og jeg spurgte Innocent, hvor gør i af sådan noget her.Han ville finde ud af det.
David fik igen 180,000 ugx, og så skulle det vist række, vi får se.

Så kørte vi hjemad igen, igen med David ombord, han har vist ingen bil mere.
Hjem, og så skulle der laves mad.
Jeg ville gerne i kirke i aften, da de havde en spisiel møde: Dans i himmelen. Jeg ville se hvad det var for noget. Det skulle være at fejre at Uganda har været en selvstændig nation i 50 år, og det ser vi overalt i Kampala, hvor der er pyntet op.

Vi kom i kirke, og det siger jeg var en oplevelse. 10-11 tusinde mest unge mennesker, samt lysshow,g jeg ved ikke hvor mange sangere, dansere. Det var virkelig  festlig.
 Efter to timer kom Robert Kajanja, præsten, og talte til alle disse unge mennesker, og det kan han som få. Efter at have talt evangeliet for dem, blev der spurgt om der var nogen der ville give deres liv til Jesus, og følge ham, og jeg tror der var et sted mellem 200-300 unge mennesker der kom og gav deres liv til Jesus Det var så fantastisk. han bad for dem til frelse, og der var en glæde uden lige. bagefter fik de alle en ny bibel, med ordene: Læs i den for det er i den, i finder det rigtige liv, og sælg den ikke, det er mad for jeres indre menneske, Gud vil bruge jer.
Derefter var det blevet sent, og nu var det sengetid. Endnu en dejlig dag var til ende.Hav det godt alle. kh Solveig