mandag den 29. oktober 2012

Søndag d. 28/10 2012

Søndag morgen var jeg tidlig oppe, da jeg ville i kirke i Mirakelcentret til kl 9.
 Det var endnu en pragtfuld morgen her i Afrika, og selv om jeg var træt efter igår, da det blev sent inden jeg var tilbage i Kampala.
Men jeg har altså en program  også idag. Jeg har bestemt at nu skal jeg til Antioch med gaverne, koste hvad det ville. Nu er der gået tid nok, med ævl og kævl, nu går det ikke længere.

Jeg havde ringet til Sarah i sidste uge, men da var hun i Masaka, så vi bestemte at udsætte det til i dag. Så da vi kom hjem fra kirke kl. 12, fik vi lidt at spise, og så afsted til Antioch. Deres gudstjeneste begynder altid først kl. 11, eller senere, og det med en times sang og dans, ihvertfald, så vi kom afsted. Vi var derude kl. ca 1/2 2, og da var det først at prædiken skulle begynde, og det var Sarah der skulle tale. Så der gik 2 timer med det, og det er også specielt,  du sidder bare stille og roligt og venter, venter, venter.

Langt om længe var de færdige, og hun kom og hilste på os. Men så var det så meget andet der skulle bedes for. Men vi begyndte at snakke, og hun havde ikke ventet at jeg kom, da jeg ikke havde ringet igen. Så der var kun en af de 9, jeg skulle have hilst på. Så prøvede hun at ringe til nogen, men her er tlf. som regel ikke tændt,så det endte med at hun fik sendt forskellige børn afsted efter dem der bor nærmest.Men det tager tid.

Men sandelig om ikke det lykkedes at få givet gaver til 6 børn, og taget billeder, og selvfølgelig er der glæde hver gang jeg kommer, for da er der gaver og penge til dem og deres familier, hvilket er en fantastisk ting for disse fattige mennesker. Men så var klokken også mange.
Joan og Regans mor var ikke rask, og hun havde et sygt barn derhjemme. Sidste år fik hun en lille dreng, der vistnok havde brok, og skulle på hospitalet og opereres, hvilket han døde af. Så nu har hun igen fået en lille dreng, og han fejler det samme, så hun var vældig bekymret, og bange for at han også skulle dø. Han skal opereres fredag d. 2/11. Så Sarah og Steven sagde til hende at hun skulle komme med den lille dreng torsdag aften, da ville de bede for ham og dem, inden de skulle på hospitalet fredag. Denne gang har de valgt et andet og dyrere hospital, Mengo hospital, det var også der jeg fik min dreng Sulait opereret for brok for et år siden, og som heldigvis ikke døde.
Men det kom meget tilpas, at det var igår jeg var der, så hun fik en masse penge, 150,000 ugx, som kunne hjælpe dem over operationen.Gud kender den rette time. Det var virkelig en opmuntring for denne mor, for det er barske forhold de lever under.
Mengo hospital, jeg kan stadig høre hvordan hønsene kom goggende ind mellem alle sengene, for et år siden, for at lede efter madrester, da jeg sad og vågede over Sulait. For al pleje skal du selvfølgelig selv ordne, og betale.

Nå men langt om længe blev vi færdige, og så skulle vi i Agape 3, da vi nu havde fundet de rigtige sparepærer til hele huset, og fik dem sat i, så nu er huset færdig efter branden. Ting tager tid her, det går bare så langsom.

Millie havde fået fat i sine "Uddannelses papir" som jeg gerne ville se, men som hun ikke havde der, da jeg spurgte. Men nu havde hun fået fat i dem. Det var blot et stykke papir hvor der stod at hun var blevet trænet til at være mor, for et år. Så det var det.
 Hun havde også fået skrevet de sidste fødselsdage op på pigerne i Agape 3. Og vi fandt ud af at Midie havde fødselsdag d. 5 okt, og der var 2 andre nu. Så jeg tog en rask beslutning, om at holde fødselsdag for 3 af pigerne på næste lørdag kl 2. Så vil jeg komme med sadavand, kage, og noget slik, samt købe nogle små gaver til dem. Og så har Millie lovet at de vil synge for mig, da de har lært flere sange.
Til sidst skulle jeg lige tjekke Midia, om hun var begyndt at lære abc....i de bøger jeg havde købt, da jeg fik et chok, da jeg forstod at hun ikke kunne alfabetet, men bare skrev af, derfor kunne ingen få hende til at læse.Millie fandt bogen, men der var ikke skrevet et bogstav i det, igen et chok. Midia kom, og jeg begyndte at vise hende hvordan hun skulle gøre. Tegne bogstaverne, og samtidig sige dem, for at huske. Millie kikkede meget intereseret, da jeg virkelig ikke tror hun selv vidste hvordan det skulle gøres. Så hun skal først undervises, før hun virkelig kan hjælpe børnene. Ja det lyder lidt underligt, men det er altså ikke Danmark, og derfor følger jeg tingene så nøje, da jeg vil se at det går fremad, og de får noget ud af pengene fra jer derhjemme.
 Så var dagen gået, og det var hjemad. jeg var sååååå træt, også efter dagen igår. Men så skulle vi have handlet mad til os selv, da det ikke var meget i huset, men så endelig hjem, få lidt at spise, og så stod sofaen klar til at springe på ryggen af mig.
 Men jeg var glad for at det var lykkes at få nogle af gaverne delt ud, og vi har aftalt at jeg kommer igen næste søndag, før jeg rejser hjem, og så skal de have skrevet brev, og så får de de sidste penge, men kun hvis de har skrevet brev, sådan er det her. Kun hvis der er penge i det, forstår de, eller hører de.
Tak for endnu en dejlig dag her i Kampala, Uganda.                                          Solveig





Ingen kommentarer:

Send en kommentar