Lørdag d. 13/10

Solen skinnede så fantastisk, lige fra morgenstunden. Fuglene sang, og alt åndede fryd og gammen.
 Vi fik morgenmad sammen, og så havde jeg et program der skulle gøres. Vi havde fået at vide at de var færdig med at male i Agape 3, men der manglede jo gardiner, møbler osv. Så det ville jeg ud og have købt idag, nu var det nok med den rådne bil, den kunne køre og lade være, jeg var ligeglad, og afsted ville jeg, kunne ikke sidde her og vente længere.
 Vi kom afsted. jeg havde sagt til Innocent hvilke gardiner jeg ville have, og så kørte han bare derhen som vi plejede, vel vidende at de ikke har det jeg vil have, så var jeg gal igen. Så ville han gå et sted hen og finde det jeg ville have, men NEJ, og atter NEJ, jeg ville selv vælge nu, jeg ville se om det var det jeg ville have. Ok, så fulgtes vi ad alle tre, Frank var jo også med. vi fandt hvad jeg søgte, og til en meget overkommelig pris, og glad var jeg. Innocent spurte om det virkelig var det jeg ville have, han havde ikke forstået en brik. Nå men godt jeg selv var med. Så ville jeg have en voksdug, da stofdugen jeg købte sidste gang, også var væk, så nu måtte det blive en voksdug. Det fandt vi også, og så var det afsted.
Jeg havde også taget de madkasser og studiekalender med, jeg havde fået i sparekassen thy, og ville have en meget alvorlig snak med dem alle i Agape 3, når vi havde fået os indrettet igen.
På vej derud skulle vi også stoppe og købe nogle søm, en hammer, og noget snor til at hæng gardinerne op på, det gør man her. Det fik vi også købt, og kørte videre til Agape 3.
Vi fik tingene med os, og begav os til fods det sidste stykke, og da kom Middie imod os glædestrålende. De er altid glade hver gang vi kommer.
 Vi kom ind at se, og malingen var ok, efter Afrikanske forhold. Millie havde gjort rent, pudset vinduer og gjort klar, og de kunne ikke forstå hvorfor vi ikke kom før, de vidste jo ikke alt det bøvl med bilen.
 Men nu var vi der.Jeg ville denne gang have det store bord ind, som jeg troede der stod under plastik. Det var alle de møbler fra Agape 1, som var stablet op her, og det bord var meget større, og jeg ville have et bord de alle 10 kunne sidde ved, nu da sofamøblerne var brændt, så skulle den store stue, tjene som spisestue.
Jeg sagde til Innocent, at jeg gerne ville have møblerne ind, og få det stillet an. men først skulle vi have de nye gardiner op.Innocent skulle så slå sømmene i, men de søm var som lavet af plastik, og duede ikke til noget.
Så ville Innocent at vi skulle vente til en anden gang, det kunne vi altid gøre, hvorpå jeg svarede at det skulle være nu, Vi kommer jo ingen vegne ved at udskyde igen og igen. Ok, så ville han gå og købe nogle andre søm. Så fandt jeg gardinerne, og de var selfølgelig ikke syet, så der kunne trækkes en snor igennem, så de kunne komme op at hænge. Så tilbød Millie, at gå med dem, der var en mand med en symaskine, lige i nærheden. Så fik hun penge, og gik med gardinerne. Så kom Innocent med de nye søm, som var 10 cm. lange, og de duede overhovedet heller ikke, og jeg spurgte ham hvorfor han ikke havde købt stålsøm, som jeg havde sagt til ham, men han troede de her duede. jeg var total rasende igen, og forlangte nu at få fat i en tømmer, og det skulle være nu. så gik han igen, for lidt efter at ringe og sige at tømmeren ikke var der, men var ude at arbejde,men der var kun to unge mænd som hjalp ham, om jeg kunne bruge dem. ja det kan jeg hvis de kan slå søm i, og kommer med stålsøm. Så kom Innocent tilbage, og jeg sagde igen at jeg gerne ville have møblerne ind, men der sket ikke noget, så blev jeg så rasende, at jeg selv gik ud for at finde dem i lortestakken, som det var blevet i al den regn og støv, og plastik der var gået i atomer, sikke en dyne skrald.
Men jeg var så rasende, at jeg begyndte at hive stol efter stol frem fra lortestakken, og de var næsten totalt ødelagt. jeg var rasende, og grædefærdig, og tænkte, at jeg aldrig mere købte noget til dem, de kan ikke passe på noget som helst.
Lidt efter kom Innocent, og nedværdige sig til at røre ved lortet, da han var klar over at han ikke var populær nu. Men jeg hev stol efter stol frem, og bredte det ud over hele pladsen, det så ud som jeg ved ikke hvad. Til sidst kom bordet frem, og jeg var igen grædefærdig. I kan forestille jer et egetræsbord der har stået ude i regnvejr i næsten et år.Men gal var jeg, og snuppede den første den bedste dunk med vand, for at begynde at vaske det, for at se hvordan det i det hele taget så ud bag al lortet. Vand i hanen, har de jo heller ikke, endnu efter branden, så det får de i dunke, og må betale for at få det bragt op fra et væld.Men jeg var ligeglad, vi brugte det hele, Frank var også kommet at hjælpe, og jeg sagde til Millie, at vi skal have 4 store dunke mere, der skulle meget vand til, for at finde møblerne frem.Stolene har polstrede sæder, som var drivvåde, og næsten rådden, men frem i lyset kom det, og heldigvis skinnede solen, så det blev hurtigt tørt, men var så grå og totalt kedeligt ud. Så kom Innocent, og mente at det hele skulle have en ny gang lak, hvis det skulle ligne noget, men jeg svarede ham ikke, han kan bare bruge penge.Så fik vi underbordet ind efter en stykke tid, og det var totalt vind og skæv efter al den regn, så det vippede som tosset. jeg var glad for det kom en tømmer, for det skulle afhjælpes, hvis det skulle blive til bord igen.
 Så kom tømrene, og de havde endelig de rigtige søm med, og klarede snart problemet med at få gardinerne op, da Millie også var kommet hjem med de færdigsyede gardiner, så skete der da endelig noget.
Mens tømmeren så på bordet, og kunne se at han manglede et bræt til at sømme under det ene ben, hvis der skulle blive balance i bordet, og han manglede og et bræt, da jeg ville have den hylde op som også var i stakken, som de kunne bruge til deres bøger. Så gik den ene mand hjem for at hente brædder, og jeg spurgte Millie om de havde noget madolie, som hun svarede ja til. Jeg ville gerne have det, og en ren klud. Og så gik Frank og mig igang med at give de sørgelige møbler madolie i stor stil, til alles forbavselse, for de var næsten ved at blive som nye, efter en sådan oliebad. Bordet fik også i store mængder, og det var Lilian der nu var kommet til hjælp, og jublede højlydt over hvad dette olie kunne gøre ved de døde møbler. De måbede alle sammen,og Frank spurgte om det også kunne bruges til vinduerne, hvortil jeg svarede nej, ikke dem her af stål, det må blive noget træ der er tørstig.En virkelig mirakelkur.
Bordet fik en ekstra træsko på, så var den i balance, og så kom voksdugen på, stolene ind, dem der havde tørre sæder, og gardinerne var oppe, så nu begyndte det at ligne et hjem igen, og de var så glade allesammen.
Så var det blevet spisetid, og børnene indtog det nye bord og stole med veltilfredshed, det var bare så skønt at se de fik en ordentlig portion mad alle mand.
Så fik tømrerne deres penge og gik, og så var det tid til snak. Jeg havde et enkelt sjippetov med, og så disse dåser til at stable, som Anette var kommet med engang, og det havde de små en vældig fornøjelse af.
Første fik jeg en god snak med Lilian, og hun er virkelig en dygtig pige, og befinder sig godt på Agape 3 nu.
Jeg ville have en alvorlig snak med de store piger, der nu er skønne og vældig eftertraktede af drenge, men jeg ville advare dem, og sige at de skulle gå efter en eksamen, så de kunne have et godt liv.Lilian er meget bevidst om hvad hun vil. Jeg spurgte om hvad hun havde lyst til efter 7 kl. Og hun svarede" Mengo", en meget god og meget dyr skole, og jeg ved at det er Innocent der har sat det i hovedet af hende, da han gerne så at de alle kom på den Internationale skole, der koster 2000,00 danske kroner i kvartalet, hvortil jeg sagde, at det kunne han glemme.Lilian fik en kalender, en madkasse samt 20,000 ugx, ca, 50 kr. Som jeg sagde at de nu ville få hver måned, til private ting, men at jeg ville se om de kunne styre det, og holde regnskab, kunne de ikke ville det stoppe igen. Hun var ellevild, og sprang mig om halsen, og jeg fik et kæmpeknus, hun var så glad.
Så var det Millie, så Middie, så Dorcas og til sidst Karen, da hun lige var kommet hjem fra skole. De blev alle så glade for lommepengene, så det kendte næsten ingen grænser.
Det var en rigtig god dag der, og nu er det næsten på plads, mangler kun 3 sparepærer, så er vi tilbage hvor vi var sidste år, da vi startede.Men jeg har sagt til Millie, at hvis jeg finder det hele sådant en gang til så stopper jeg, det er for hårdt, og hun lovede at det aldrig ville ske igen, nu ville de være så forsigtig med elinstalationerne , ikke gå fra noget der er tændt osv.Så det vælger jeg at tro på.

Så var det hjemad, og fik lige købt den sidste dukke for Johanne, og lidt mad, og så er det vist computertid.
mens jeg sad ved computeren, så drengene fodbold, og derefter en tosset film, hvorpå jeg blev så gal, at jeg sagde til Innocent at enten ham eller fjernsynet skulle ud, det her vil jeg ikke have i mit hus. Så var der dømt stilletime, ingen sagde et ord, og til sidst gik vi alle tre hver til sit, men det er ikke slut, for nu må tingene blive gjort færdig, jeg gider ikke at gå og være gal hele tiden.
Ha det godt alle sammen. De kærligste hilsner  Solveig