Tirsdag 17/10

Vågnede op til en dejlig morgen, Solskin og fugle sang, og en fantastisk udsigt.
Jeg skulle spise morgenmad 1/2 9 og så skulle vi på tur.
Vi kom afsted med Carsten som chaufør. Vi skulle helt ud til Viktioriesøen, hvor de har bygget en skole til de allerfattigste, samt en lille kirke. Skolen var lavet af brædder, men ikke distro mindre der 270 børn der gik i skole, under vældig simple forhold. Kirken var heller ikke stor, men en fin gygning i disse fattige forhold. Det var det mest fattige jeg har set endnu. Vi havde kørt gennem bushen i 2 timer, før vi kom derud, og på vejen havde vi set en anden af deres skoler, nogle børnehjem, og hvordan de lever her.
Ude i Namivenille skulle vi spise grillet fisk. "Hotellet var et lille møgbeskidt skur, hvor vi lige kunne sidde 7 mennesker på nogle brædder, og ved et bræddebord. Det hele så forfærdentlig ud. Skrald overalt, grå lerklinet huse, med græs tag, hvis der var noget tag, meget meget fattigt. Vi værgede os ved at spise fisken, og det med fingrene. Fik dog lidt vand at vaske hænder i før, da vi havde rørt ved så mange møgbeskidte børns hænder. men smage på fisken måtte vi, og det smagte virkelig godt, og som Carsten sagde, at ville aldrig ville få bedre fisk, end her, da det lige kommer op af søen og på panden.Vi spiste det hele.

Derfra kørte vi til en svinefarm, som Ruths bror havde bygget, næsten i dansk stil. Men han var der ikke, og havde været i Zambie i næsten 2 år, og sat en afrikaner til at se efter det, og det så også ud derefter. Der var kun få grise, og nogle kyllinger, samt en dejlig køkkenhave, samt en bananplantage. Et dejlig sted, men der manglede liv af mange dyr.
Inde i beboelsen var der 3 voluntører indkvateret.  piger og en ung mand.Den ene pige var fra Thisted, den anden fra Års, og den unge mand fra Harboøer. Det var virkelig sjovt at hilse på dem, da vi alle var nordjyder. Jeg tror også at de var glade for besøget, da de følte at det var lidt hårdt, alene ude i bushen.Pigerne underviste i skolen, og den unge mand som var tømmer, skulle gøre gavn på farmen. Vi fik kaffe, og snakken gik livlig.
Derefter var det hjem, hvile lidt, og så på hovedet i svimmingpolen for at blive kølet lidt af, og hvor var det skønt.
Så skulle vi spise aftensmad hos Carsten og Ruth, og hvor er det skønt at der er flere danskere at snakke med, det er så hårdt altid at snakke engelsk.
Så var det sengetid. men Tak for en dejlig dag.      Solveig