torsdag den 11. oktober 2012

Onsdag d. 10/10

Så er den første uge gået, og tingene flytter sig, ikke altid så hurtigt som jeg gerne ville , men dog.
Vi skulle tilbage og se om bilen var til stede idag, og jeg bad Innocent ringe til manden, da vi ikke vil bruge tid og benzin på ingenting.
 Så vi kom afsted. Jeg havde fået den ide, at han skulle tage en video, og så komme tilbage til mig på hotellet, så jeg kunne både se og høre den. Jeg var sevlfølgelig nødt til igen at blive plantet på Grand hotel, da det er det sikreste sted i nærheden af bilhandeleren.
Så denne gang var jeg rustet med computer og en bog, og ikke nødig skulle sidde og glo ud i luften 3-4 timer.
Jeg fandt min plads, og Innocent kørte til forhandeleren. Efter ca. 1 time, ringede han, at ham ned bilen slet ikke ville sælge alligevel, og hvad han så skulle gøre. Skulle han se efter en anden, da der var andre forhandlere i nærheden. Jeg synes det ville være en god ide, men var træt af at du kan aldrig regne med noget her, det er lige hård for mig hver gang.
Så efter nogen tid ringede han igen, at han nu havde fundet en anden bil til 7 mio, og en anden til 9mio, og selfølgelig var den til 9 mio. en fantastisk bil. Men jeg sagde at det kunne han glemme, vi har ikke de penge, vi må finde noget til 7, og ikke mere. Jeg vil også have en med manuel gear, og det er virkelig som at finde en nål i en høstak her, da alle har automatgear. Derfor er der kun meget få med manuel gear, og til gengæld er de også meget dyrere.Fordi de alle kører med automatgear, tror jeg er fordi de aldrig har lært at køre bil, de har bare købt en kørelisens, og det er bestemt ikke det samme.
 Nå men tiden gik, og så kom Innocent med vidioen, og jeg kunne se og høre bilen. Jeg var ikke særlig glad, og vidste ikke rigtig hvad jeg skulle sige. Den hakkede rigtig meget i motoren, den lyd var jeg ikke glad for, men de havde" lovet" at ordne det.De mente det skyldtes at den ikke havde været startet i 1/2 år, og så trængte den til nye tændrør.Men det gode ved det var at Innocent havde handlet dem til at give 2,5 mio, for vores bil, der helt ærlig kan tabe både motor, hjul, og jeg ved ikke hvad,når som helst, alt går totalt levende, og det er bare et spørgsmål om tid, alt skiller ad, og den er totalt færdig. Hvad skal jeg gøre. Jeg har ingen bilforstand, og Innocent meget mindre, det er virkelig ikke til at finde ud af.
Innocent sagde at de havde sagt, at hvis han blev træt af den, kunne han komme tilbage med den, og de ville finde en anden, de tror det er til ham, og sådan er det nødt til at være her.
Jeg spurgte efter årgang, og hvor langt den havde kørt, men det vidste han ikke, så i kan nok forstå det ikke er let at træffe en beslutning.
Han gik tilbage for at se om de måske havde andre, men de havde kun de to med manuel gear, men ellers hundrede vis af biler.
Vi bestemte os til at tage den, vi er nødt til at gøre noget. han skulle betale de første 1,5 mio, for vi skulle først have pengene hævet, og det tager også sin tid, da vi kun kan hæve 1,5 hver dag, på vore to kort.
Så kom han tilbage, og vi kørte hjem, det havde taget det meste af dagen, og hvor var vi nu????
Han havde lovet at ville komme igen i morgen med pengene, og så skulle de få lavet tingene.
Så det er hvor vi er. Jeg ved virkelig ikke hvad i synes. Det er ikke let, for her er der ikke nogen system eller garanti, det er ren risiko, men vi behøver en bil.
 Midt under det hele, ringede Frank, min anden dreng, og ville spørge om han måtte komme på besøg fra fredag til søndag, og selvfølgelig må han det
 Jeg kunne se at så kunne vi hæve lidt penge til mad, indtil da tager bilen alle pengene, og vi har kun lidt mad i huset, men det skal nok gå.
Håber i alle har det godt, og husk at glæd jer over at i Danmark er et ord stadig et ord, men her!!!!!!!
Innocent ville i kirke, men jeg trængte bare til at være alene, og bede Jesus hjælpe mig at gøre det rigtige, han måtte være den der skulle hjælpe os i denne beslutning. Da gav Jesus mig  en ide, måske ville det være en god ting at sende vores ny mekaniker med Innocent i morgen, for at godtage bilen, før vi giver vores bil fra os, og står med noget vi ikke ved hvad er. Da Innocent kom hjem, foreslog jeg ham ideen, og han ringede straks til mekanikeren, og det var han med på, og det var jeg glad for,så få vi. se hvor vi er i morgen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar