Bade igen med Agape 2

Nu er det altså 14 dage siden vi sidst var ude at bade, jeg har bare ikke haft tid til at skrive på bloggen, og nu springer jeg altså over 14 dage. Jeg kommer aldrig med ellers, for der sker så meget.
Andrea og Christina ville så gerne ud at bade igen med børnene fra Agape 2, inden de skal hjem igen, så vi bestemte at deles om udgifterne. Vi fandt en dejlig svimmingpool her i Kampala, ikke så langt fra hvor vi bor. Så var vi da fri for at skulle leje den store bil, så kunne vi køre i min bil, men flere gange.
Vi tog ned i Agape 2 for at invitere dem, så de selv hørte det af pigernes egen mund. Fordi vi gør det på den måde er fordi de ikke tror Joseph over en dørtrin, og vi kan ikke bære at se disse skuffede barneøjne, så vi taler personlig til dem, og de forstår at har vi lovet dem noget, så bliver det. Det er de ikke vant til, og det kan vi ikke bære at se på.
Selfølgelig blev de ellevilde, og var bare fyr og flamme, de trænger så meget til at opleve noget, og trænger så meget til kærlighed, at det næsten gør ondt.
Vi havde denne gang bestemt at købe al maden fra Resturanen, så de for første gang skulle have pommes fritters, det havde de aldrig fået.
Joseph var heldigvis ikke hjemme, men var i Italien i 14 dage, så vi havde dem for os selv, da vi inviterede.
Vi var så 17 mand afsted lørdag d.6/3 på badedag, og det er altså mange at holde styr på.
Vi havde bestemt at komme kl 10, men da vi kom op den morgen, regnede det så voldsomt at vi tænkte, det var ikke lige hvad vi havde brug for. For når det regner er det altså koldt for en Afrikaner. Og de var ikke for friske i forvejen, af mangel på mad, så nu var gode råd dyre. Vi snakkede om hvad vi skulle gøre, da vi på ingen måde ville svigte børnene. Udsætte det til søndag, ville være det samme, da vi jo aldrig kan vide hvad vejr det bliver.
Vi bestemte at køre ned til dem, kl 1/2 10, for at snakke med dem. De ville bare så gerne ud at bade, så de var ligeglad med vejert. joseph var kommet hjem fra Italien aftenen før, og så havde vi baladen igen. Børnene er bange for ham, og viger rundt når han er i nærheden, og det samme gør alle smilene , de stivner når han er til stede. Men vi blev eneige om at køre, og det så ud til at regnen ville stoppe.Så vi aftalte at køre hjem og gøre os klar, og så komme efter de første igen kl. 10,45.
Det gjord vi så, og var allerede godt gale i skralden over Joseph. Men det her var en dag for børnene, og det er dem vi kæmper for.
Vi kom derned til dem igen, og nu var Joseph så parat til at køre nogle af børnene, så vi alle kunne være i to biler på en gang. Det var vældig rart. Men ak, vi havde snakket om hvem der skulle være med hvem, så der var god balance ,men nej, Joseph er bare kongen der fejer alt til side, og lytter efter nogen. Det var et frygtelig optrin, og børnene var bange for at det hele ikke blev til noget. Men endelig var vi i vores bil med nogle af børnene, de ville gerne have været der alle, men kunne jo ikke. Så viste det sig at Joseph ikke kunne starte, og ville have vores batteri, men da sagde jeg stop. Det hele kunne ende med ingenting på grund af ham, nej, jeg sagde til de sidste børn, vi kører nu, og kommer tilbage efter jeg.
Vi kom afsted, og var alle kede af det, det er et frygtelig væsen hver gang Joseph er nær.
Vi kom endelig frem til stedet, og det var holdt op med at regne, så nu tegnede det lyst. Joseph ringede, at han havde fået bilen igang, og at de ville komme, godt så.
Vi kom ind, og begyndte at få lejet badetøj, købt armbøjler til at svømme med, og de første kom i vandet. Men ak. der var ingen gang i børnene, en var ved at kolapse, og vi måtte have fat i noget vand for at få ham på fode. Så kom de andre , og vi var der nu alle. Joseph kørte heldigvis igen, det var ikke noget for ham. Vi vi børnene ud at bade alle mand, men der var ingen gang i dem. De havde måske ikke fået noget at spise i flere dage, det var bare så hårdt at se på. Vi snakkede om hvad vi skulle gøre, og jeg ville gerne vi havde haft noget brød, eller andet , men det havde vi ikke denne gang.Vi blev enige om at snakke til resturanen, om de ville få maden færdig så hurtigt som muligt, for de skulle have mad, for ellers blev det hele til ingenting.
Resturanen sagde at det ville de gøre, men der gik 2 timer, altså Afrika, det er hårdt, de er bare så langsomme, men endelig fik vi da maden.
Maden var god, og børnene spiste alt hvad de blev budt, og meget af det vi fik, da de var så forfærdentlig sultne. De fik sodavand og vand at drikke, og modet steg, og de fik farve i kinderne, og lys i øjnene.Det var dejligt.
Så kom der gang i legepladsen, der er ved side af. De hoppede, gyngede, vippede, og prøvede alt muligt, nu havde de fået mad, og der var gang i dem. Vi var på legepladsen i godt en time, og så tilbage at svømme, og nu var det helt anderledes. De svømmede, eller prøvede at lære det, de fik lært at flyde mange af dem, og alle morede sig, både store og små. Det var bare så skønt at se alle disse strålende barneøjne, der nyder det i fulde drag.Skønt skønt skønt.
Da vi så endeli var færdig, det var ved at være aften, solen var ved at gå ned, måtte vi til at gøre holdt.
men da var alle meget tørstige, og vi bestemte at gå til supermarkedet lige ved side af, for at købe sodavand, vand og en dåse kiks, til at slutte af på.
jeg sendte Innocent ind at hente det, da jeg sad med lille peter, og han var faldet i søvn. De fik hentet det, og jeg fik ringet efter Joseph der ville komme og hente nogle af børnene.
Vi vi spist alle kiksene og drak alt vi havde købt, og sad nu og ventede og ventede på Joseph.Jeg tror vi ventede 1 1/2 time, alle 17, og trætte børn, men han kom ikke. Det var ikke bare den ene gang, men HVER gang, han forstår ikke tid, har ingen respekt for andre end ham selv.
Da jeg var ved at røre på mig, at nu skulle der ske noget,så måtte vi køre to gange, men så kom han, og jeg var gal i skralden igen, det er altså for hårdt,
Nå men vi fik nogle børn med os og kom hjemad, det havde været en dejlig dag sammen med børnene, og godt Joseph var skredet, for ellers ved jeg ikke hvad det hele var endt med.
Vi fik børnene afleveret, og kom selv hjem. Vi var fuldstændig udmattede og trætte, men også glade på børenenes vegne.Vi var enige om at hvad de havde oplevet, det kan ingen tage fra dem, det har de altid med sig.
Vi gik på hovedet i seng, så måtte vasketøjet vente. Vi havde en stak våde og meget beskidte håndklæder der så måtte vente til mandag, men det var småtingsafdelingen, selvom det her ville være et vidunder med et vaskebræt.
Det var badedag nr 2 for Agape 2, og jeg håber i forstår, at alt her er bare SÅÅÅÅÅ besværligt, og kun er for de seje.