tirsdag den 23. marts 2010

Tirsdag d. 23/3 2010

Tirsdag morgen med blændende solskin, og allerede kl. 8 omkring de 30 grader.
Innocent var i kirken og gøre rent, jeg var i "skole" og lavede engelsk. Det er meget hårdt at komme igang igen, men der er ingen vej udenom.
Kl.1/2 12, blev vi ringet op af en af Innocents venner, Ronny, han var i kampala, og ville gerne hilse på os. Det skulle han være så velkommen til. Så han kom, og jeg var spændt på at møde ham, da Innocent havde fortalt så meget om ham. Han er en meget dygtig tv producer, men har set sig nødsaget til at finde andet arbejde end i Mirakelcentret, da han ikke fik penge for sit arbejde der, selvom han skulle.
Ronny kom, og det var virkelig dejlig at møde ham. Han var et menneske der er skub i. En der vil fremad, er dygtig, og har et mål. Det er ikke alle der har det.
Vi snakkede så længe vi havde tid, for vi skulle køre kl.12.
Vi kom afsted for at møde de to danskere som jeg havde fået kontakt med, via Den Danska Ambasade, og nu skulle jeg så møde Bengt Kokkendal og Kirsten Nielsen, og det glædede jeg mig til. Vi skulle mødes på "Krokkodillen", og der kunne vi sidde og snakke, sammen mens vi fik noget at spise.
Det var dejligt igen, bare at snakke dansk. Det var dejligt at få svar på nogle af alle de spørgsmål jeg havde, hvordan bliver man registret her? hvad kræves der?, hvor skal man henvende sig? hvad koster det?, hvor lang tid tager det? kan man købe jord? Hvordan? o.s.v., så snakken gik livlig, og det var en meget stor hjælp. Bengt betalte for frokosten, det var vist første gang hernede det ikke var mig der skulle betale, skønt.
Derfra skulle vi have handlet lidt i i Garden Citty, og så var dagen gået og det var hjemad, og få lavet aftensmad.
Derefter var vi ved at se på nettet efte noget af det som Bengt og Kirsten sagde vi kunne finde der, og det gik der lang tid med, da det tager et ondt år, hvis det lykkes.Men endnu en dejlig dag var til ende.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar