Torsdag 12/3 2010

Sandelig idag skulle vi også tidlig op. Morgenmad kl 7, da Andrea og Christina, skulle være nede i Mirakelcentret kl. 8, da de skulle på 4 dages Safari.
Vi kørte derned alle mand, for at sende dem afstedmed safaribussen.
Afsted kom de, og Innocent skulle blive i kirken og vaske, jeg gik hjem, og ville prøve at få noget gjort ved al det computerarbejde jeg mangelede.Da Innocent kom hjem fra skole kl. 1, fik vi noget at spise, og derefter skulle vi prøve om vi kunne finde hans søster, som han ikke havde haft kontakt med siden i nov. da bedstemoderen havde smidt hende ud, da hun var gravid, og ikke kunne magte endnu ,
Hun havde dagen før sendt et flas til Innocent, jeg tror en kald på hjælp, så vi talte om at finde hende.Der var nogen der vidste hvor hun boede, men det var ikke et sted Innocent kendte. men jeg sagde at så måtte vi spørge alle mulige steder, der er altid vej for den stædige,. Vi fik en ven fra Innocent ombord til at vise os det første stykke, derefter spurgte vi rigtig mange gange, og kørte af noget vejværk, der ikke var værd at kalde en vej, det humplede og skrumplede 15 km. i sneglefart, ud og ind mellem andre biler og mennesker i en ren slalom, en tur for eventyrer, men vi havde været i buschen, så det her skulle heller ikke gå os på.
Langt om længe var vi den plads som hans søster havde sagt vi skulle finde, da han havde talt med hende, og så kunne vi ringe til hende igen, for at fortælle det sidste stykke.
Vi fik forbindelse, men kunne ikke rigtig se vejen, vi spugte og spurgte men ingen kunne forklare det. Men langt om længe dukkede hun selv op, for at vise os vejen ind i bushen.
Hun kom op at køre , og vi skrumplede indad imellem træer, buske, huller, små huse, køer og geder. Endelig fandt vi stedet, men århavde aldrig fundet det uden hjælp.
Faith, hedder hun, var en smuk ung pige på 18 år, og nu for en uge siden mor til en lille pige.
Der sad hun så alene i et hus ved en vininde som aldrig var hjemme, men havde to børn, som hun skulle passe, samt ordne hus. Fuldstændig alene, uden penge eller muligheder, forladt af alle i hendes famile, ikke så mærkelig hun havde råbt på hjælp, der måtte da være nogen, at snakke med.
Hun var meget glad for at vi kom, og Innocent er hendes eneste rigtige bror, da alle de andre er halvsøskende.
Vi så hendes vidunderlige lille pige, men hvor var hun alene. Hun fortalte sin historeie, og den er lige så barsk som så mange andre. Der er ingen der har overskud til hinanden, så hvis ikke du kan finde ud af det, må du passe dig selv på en eller anden måde.
Vi blev der en time eller to, og Innocent havde købt bleer, mad og forskelligt til hende. Det var første gang han gjort sådan, og det er fordi han har det godt nu, og har overskud.Det var rørende at se, og så kende alle disse skæbner.
Vi fik sagt farvel, og skrumplede hjem igen, glade for at kunne bringe lidt trøst ud til en fuldstændig ensom smuk ung pige, og bringe lidt håb.