Søndag d.21/3 2010

Vi kom tidlig op, sevlom vi havde hygget os til kl. 1 om natten, da det var så dejligt bare sidde og snakke, nu Frank var hjemme.
Vi ville til den første gudstjeneste, som begynder kl. 9, da Frank allerede skulle med bussen igen kl. 12, han skal være på skolen igen kl. 4.
Så vi fulgtes ad alle 3, det var så dejligt, og vi nyder bare at være sammen, nyder at komme i kirke, og sige Gud tak for alt han gør for os alle. Uden ham, var vi ikke her, nogen af os, hans alene er æren, og det ved vi. Vi ved også, at han har meget større planer end vi kan se nu, men vi vil bare lytte og følge ham, hvor han vil sende os. Frank må blive en dygtig murer, det får vi brug for, og han elsker det. Innocent vil blive en dygtig it og bisnismand, som vi også får hårdt brug for, det er som Gud sender dem på min vej, vi får brug for, og han begynder med at jeg skal hjælpe dem. En spændende vej.
Kl. 12 var vi hjemme, og Vi havde fået noget at spise inden han skulle afsted, og så var det farvel igen til Franf i denne omgang.
Jeg fik mig en middagssøvn, inden Innocent kom hjem, og var sulten.Vi hyggede os om eftermiddagen,og lagde planer for næste uge.
Kl.5 ville jeg gå ned til Kirken, for at se om der var internetforbindelse dernede, for herhjemme er der ingen forbindelse overhovedet i wekender. Men nej, det var der heller ikke der, så jeg sad bare og skrev noget i min dagbog.
Men så kom Marthias, en af mine nye venner. han er gadebarn, men blev fundet af Pastor Robert Kajanka, som havde startet et hjem for gadebørn" Never agen", som hjemmet hedder. Der har han levet i mange år. er nok 18-20 år, er færdig med studentereksamen, og nu klar til at komme på Universitetet. En dejlig ung mand, der har haft en meget hård og blakket liv, men som nu prøver alt hvad han kan, for at få et bedre liv. Jeg har læst hans livshistorie, som ikke er for følsomme sjæle, men den levende Gud kan rejse mennesker op af støvet, og gør det, også idag.
Vi kom i snak i lang tid, og jeg lyttede til ham, hvad han ønsker at bruge sit liv til. Han vil leve for Jesus, og vil gøre alt for at gøre verden bedre for alle disse børn der lever på gaden, og han ved hvad han snakker om.
Han er så kreativ, og laver forskellige ting, prøver at sælge dem for at få lidt lommepenge,men vil gerne have så mange så han kan hjælpe børn.
Jeg fik pludselig en ide,En himmelsk inspiration, Hvorfor skriver du ikke en bog om dit liv, sagde jeg.Det havde han tænkt på, men ingen her ville læse den, og det koster mange penge at udgive den. Jeg sagde, at jeg synes at han skulle gøre det, skrive ærligt og redeligt, hvor han kommer fra, og hvad han havde lavet, og hvor han var endt." Fra streetkids til student" ville han kalde sin bog. Vi snakkede om at den første ikke skulle være for tyk, men være let læseligt, og så kunne han sende den til mig, så ville jeg prøveat få det redigeret i Danmark, og måske trykt. Jeg tror det vil blive en bestseller i Danmark, ja måske i Europa, da den vil herligegøre den levende Gud, som også idag rejser mennesker op fra ingenting.Et levende vidnesbyrd, fra et menneske af idag.
Marthias blev så glad for at jeg lyttede alvorligt til ham, da der ikke er nogen her der lytter til hinanden, da ingen har overskud, her kæmper alle mod alle, bare for at overleve, det er virkeligt hårdt.Her er LIVET virkeligt hårdt.
Efter det gik jeg igen ind i kirken, for at lytte til lovsangen, som er noget helt spisielt hernede, og aftengudstjenesten var begyndy. De har hver søndag 4, gudstjenester, med masser af mennesker.
Da lovsangen var færdig gik jeg hjem, mødte Innocent, og så fulgtes vi ad.
Endnu en dejlig og spændende dag, her i det centrale Afrika,var til ende.