Tirsdag d. 16/3 2010

Efter morgenmaden, skulle jeg ind at handle stort ind igen. Der skal meget til, når vi er 4 hver dag, til alle måltider. Og så har jeg inviteret gæster i aften.
Da vi så var færdige med morgenmaden, spurgte jeg pigerne om de ville med, og det ville de gerne.
Først skulle jeg ind i Bachles Bank igen for at se om de havde fundet ud af fejlen ved deres atm hævemaskine, da den har taget dobbelt beløb hver gang jeg har hævet. Så det er jeg holdt op med fra deres bank. Men jeg har ikke store forhåbninger, da de er så langsomme og træge som et ondt år, og buekrativet er fuldstændig håbløs her.
Vi kom derind, og ganske rigtig, jeg kunne vinke farvel til 10.000dk, og forsøge om jeg kunne få min egen bank til at finde ud af det, når jeg kom hjem. Men det har de da ikke en pind med at gøre, så nu gider jeg ikke mere at makke med dem, de er håbløse.
Derefter skulle jeg hen og klippes. Jeg havde spurgt mig frem til , om der var et sted de kunne klippe "Musunkoer", hvide mennesker, og havde fået en ard. så nu måtte det være,
Vi fandt ganske rigtig stedet, og jeg gik ind og spurgte om de kunne klippe mig. Det kunne de, og jeg kom under saksen.
Det var en dejlig oplevelse, og ham der klippede mig, spurgte hvor jeg kom fra. jeg sagde at jeg kom fra Danmark, hvilket han lyste op i et stort smil over, og fortalte at hans mor boede i København. Det var da mærkeligt. Han havde en onkel og nogle nieeser der også.
Dejligt at være blevet klippet, så kunne jeg få luft igen.
Så gik turen til supermarked hvor vi fik købt ind til nogle dage,119.000 ugx bl.a. 15 litter vand. Derefter gik turen hjem, og vi middagsmad.
Kl. 5 skulle vi spise til aften, bøf med bløde løg og kartofler til.
Før vi skulle spise, fik Innocent og mig skrubbet terassen udenfor, og vasket al støv og skidt væk.
Da vi havde spist, var det tid til at begynde at gøre klar til gæsterne.
Mens jeg var igang med at lave dej til bananpandekagerne, som vi havde budt vore gæster på,ringede Bengt, den danske kontakt,og fortalte at vi skulle mødes fredag kl. 1, på Krokkodillen, og der ville Kirsten også komme, en anden dansker.
De ville hjælpe mig med at besvare en masse spørgsmål, som jer har, da alting er så hammrende besværlig hernede. Men de har været her i mange år, og ved en masse om hvordan man får ting til at flytte sig her.Jeg har fået kontakt med Bengt via Den Danske Ambasade. Det var jeg rigtig glad for, og glæder mig til at møde Kirsten.
Så var pandekagebageriet igang, og Andrea kom for at overtage.
Jeg dækkede bord, så alt var klar kl.7.
Steven, Jou, Sarah og en lærer fra Antioch skolen, kom via tlf/bil/Innocent og meget andet. Der er ingenting der er nem her.
Men de kom, og vi kom alle til bords. De var meget spændte på bananpandekager med is, da de aldrig havde fået noget lignende, og de morede sig gevaldigt.
De var også vældig benovet over vores dejlige hus, og kunne godt forstå at vi var glade for at bo her.
Vi hyggede os vældig, det var bare så rart, og jeg er glad for den balance vi har fundet med Steven, efter al den bøvl der har været.
Mens vi sad og spiste ringede Sarahs tlf. og det var Milli, som vi havde forsøgt at få forbindelse til, al den tid pigerne har været her.Det var simpelthen en mirakel af de helt stor, vi havde opgivet, og så var hun der lige over for Andrea, som er sponsor til hendes datter. Så Sarah, kunne række hendes tlf over til Andrea, og hun talte med Dorkas og Milli, 2 dage før de skal hjem. Tak Jesus.
Det var virkelig en dejlig aften, hvor vi selfølgelig sluttede med at bede sammen.