Søndag d. 14/3 2010

Søndag er en vidunderlig dag, med fred og ro. Innocent og mig havde bestemt at ville i kirke til den første Gudstjeneste kl 9, og så kunne vi se hvad mere vi ville.
Vi kom afsted, og det var bare så godt.Vi blev der til midt i den næste Gudstjeneste, som starter kl 10.30, og var først hjemme kl 12.30.Innocent var træt, da han havde siddet oppe til kl. 3 den nat, så han trængte til en middagssøvn.
Vi fik lidt at spise, han gik ind for at hvile, og jeg gik ned i kirnen igen. Jeg mente at have hørt at der ville være en ved navn, Kim Madsen, der skulle tale kl. 2, og der er vist kun danskere der hedder Madsen.
Jeg kom igen i kirken, men der var ingen Madsen, men det var Pastor Atter, der skulle tale(ham vi havde søgt hjælp ved, angående Joseph), så ham ville jeg gerne høre. Det var absolut det bedste den dag, hvor var jeg glad for at jeg havde fået det med.
Jeg var først hjemme igen 1/2 5, og da var pigerne komme tilbage fra safari, og var godt trætte og opsvulmet af varme. De havde næsten ikke sovet på grund af varme, da der ikke var en vind der havde rørt sig hvor de havde været.
De havde fået noget at drikke , og spise, og var klar til at hvile.
Innocent og mig skulle ud at besøge hans far og stedmor.
Det var en dejlig oplevelse, at få lov at møde dem. Han havde ikke haft kontakt med dem i meget lang tid, da han var blevet forvist fra deres hus, og måtte bare prøve at sørge for sig selv, hvilket havde været rigtig hårdt. Men nu havde han overskud til at tilgive dem, og besøge dem igen. han havde ringet dagen før( det gør man her
i Afrika), og hans far var blevet så overrasket over at høre fra ham, da han var bange for at han var gået til grunde.
Vi aftalte at skulle komme der i aften kl. 6, hvilket jeg glædede mig til.
Vi kom frem til hans hjem, havde været inde at købe noget til at tage med, sukker brød, mælk , det gør man her.Det var en vidunderlig møde med hans far og stedmor.
De var så glade for at se Innocent have et godt liv, de var så glade for at have besøg af en Musunko i deres ydmyge hjem. Det var en stor oplevelse i sig selv at se deres glæde over at vi kom. Vi snakkede rigtig meget, vi var så velkomne. Innocents Far er en vidunderlig mand, der kæmper en kamp for at hjælpe sine børn til en bedre fremtid, end den han har haft. De bor i deres lille rum, bare for at kan betale skolepebge til deres børn, og det er meget dyrt hernede, men er den eneste vej ud. Hans far havde invisteret mange år i Faith, Innocents søster, som var begyndt på studentereksamen, men blev så gravid, og har nu en lille pige fra d. 1 marts. Hun er 18 år, og er nu i bushen, uden for alting, forladt af alle. Det havde knust hans fars hjerte, han havde givet alt for hende, og nu var det hele tabt på gulvet. Der er virkelig mange skæbner her i Afrika, og der en ingen der hjælper en op, du kan bare blive liggende.Inger tager notis.Alle kæmper for at overleve hver dag.
Jeg fortalte Tom ( Innocents far), at han nu var bedstefar, og det gjorde ham så ondt at høre, gjorde ondt at vide at han var blevet bedstefar for første gang, uden at få noget at vide. Men vi snakkede om at livet kan gøre rigtig meget ondt, det kendte jeg alt til, så jeg kunne forstå ham langt hen af vejen. Det gjorde så godt bare at tale om det, det gør de ikke her, det er noget helt nyt, at der er nogen der interesere sig for en, men det gør altid godt at snakke med et menneske om det der gør så ondt.
Vi havde virkelig en dejlig time-til to der, det var bare så vidunderlig, som vi faldt i hak.
Han far arbejder ved et trykkeri i Kampala, fra kl. 7 til 9 aften hver dag. Hans kone har egen frisørforretning, og det alt sammen for at bo i et lille rum med et mikro lille værelse, og så få noget at spise.Livet er virkelig barskt her.
Da vi endelig fik sagt farvel, var det med en stor tak i vore hjerter, for denne oplevelse, som ikke er mange forundt.
Vi kom hjem igen, og da var Andrea og Christina ved at være klar til at gå i seng, de var helt færdige.
Vi fik noget at spise, og sad ude på terassen og snakkede. Innocent fortalte igen om sit liv, som absolut ikke har været en dans på roser, og for første gang har nogen gidet eller haft overskud til at lytte.Så var kl pludselig elleve, og vi måtte i seng.
Tak himmelske far, for endnu en vidunderlig dag.