Den vidunderlige nat

Kære venner.

Så er vi tilbage i Kampala igen, efter en frygtelig uge, men hvor også mange dejlige ting er sket, men det har rigtignok været hårdt.
Vi kom tilbage fredag aften, efter en meget dårlig afslutning, da Jens kom der ud i Taxien, efter de havde været ude på jorden. Så var spillet kørt.

Men hjemme igen. i en bælgmørk aften, og ind i et hus, der har stået stille i en uge. Der ligger ca. 1 cm støv overalt, da det ikke har regnet de sidste 14-dage til 3 uger.
Men vel hjemme,gik jeg direkte til mit lille værelse, og gik i seng, orkede ikke mere, jeg var totalt færdig, kunne bare græde, og give op.
Jeg sagde til Jesus at det her kunne jeg ikke holde til mere, så nu måtte han tage over, det er jo hans direkte arbejde, så hvis han ville videre, måtte han gribe ind, jeg kunne ikke mere.
Så endnu en aften hvor jeg græd mig i søvn, efter en lang dag på 1 banan og vand, men jeg var ligeglad.
Færdig færdig færdig.

Så var jeg faldet i søvn, havde sovet som en sten.

Kl. 1/2 5, blev jeg vækket af Jesus, og han sagde:
Mattæus 5 vers 10: Salige er de, som er forfulgte for retfærdighedens skyld.
Glæd jer og fryd jer; jeres løn skal være stor i Himmelen; thi således har man forfulgt profeterne som var før jer.

Jeg siger jer, jeg var lysvågen, for det var jo lige ordene, der satte det hele på plads, jeg var så glad for den hilsen. Samtidig var der en stor flok små engle, der tog hinanden i hænderne, og slog en halvbue omkring mig, ned mod madrassen, og ud fra dem strømmede en sådant himmelsk kærlighed, der gik ind og lægte mit sårede hjerte, der var så ødelagt af det som var sket.
Jeg lå længe og bare sugede den himmelske kærlighed til mig, til lægedom, og lyttende til de livsaglige ord. Det er jo netop det, det koster at følge Jesus helt og fuldt.
Jeg ved ikke hvor længe jeg lå der, men nu fik jeg energi, til at forsætte, med fornyet styrke, Hvor er det bare vidunderlig at Jesus ved lige akkurat hvor vi er, og hvad der sker. Han havde hørt at jeg havde give op, da det var for svært, og så sendte han lige akkurat hvad jeg trængte til. ÅÅÅÅÅÅ hvor var det vidunderlig.

Jeg stod op kl 1/2 8, og var bare så frisk og glad, Jesus  var endnu engang kommet mig til hjælp.
Jeg gik i bad, for derefter at komme afsted på en bodada for at købe mælk, brød, kylling osv. da der jo ikke var noget mad i huset.
Jeg fik handlet ind, kom tilbage, og fik spist morgenmad, samtidig jeg fik sat vasketøj over at koge, for nu skulle der gang i vaskeriet( Gnubbe) der var en masse møgbeskidt tøj.
Jeg fik vasket storvask, og ud kom det på snoren, så det kunne tørre.

Så fik jeg gang i rengøringen, så jeg kunne få alt støvet ud. Det var virkelig meget, og det tog mange spande vand, men vi har jo vand i hanerne, så det var bare at lukke op. Jeg fik gjort rent i hele huset, vasket alle gulve, så nu var her til at være igen. Jens sov stadig.

Så skulle jeg videre med arbejdet, der var flere jeg skulle have møde med.
Jeg fik ringet til Judith, som kom med sin søn Annest. Vi fik en dejlig snak om hvordan alting gik. Hun var blevet smidt ud af rummet hvor hun boede, da hun ikke kunne betale huslejen, så nu bor de ved en veninde, som har 2 børn. Så de er altså 5 i et rum, ja livet er ikke let her. Hun har søgt arbejde i et helt år, men ikke fundet noget, men nu ser det ud til at skulle lykkes. Så vi beder og håber.
Annest er 6 år, og en meget dygtig dreng, med en masse krudt i, han skal nok komme frem i verden, det er jeg sikker på.
De fik saftevand, kiks og bananer, det som huset altid byder på, og det passer dem såååå godt.

Da de var gået, skulle jeg ind og snakke med Susan.Justin, Susans hushjælp, havde spurgt om hun kunne få fri en dag, da jeg skulle have hende med ud at se til hendes børn,som bor ved hendes mor. Benny havde snakket med hende, og kunne måske tænke sig at hjælpe dem, men hvordan. Jeg sagde at jeg var nødt til at se på forholdene, før vi vidste om det var en god ide, så derfor skulle hun have fri. Hun kom tilbage og sagde at Susan ville snakke med mig, men da var vi på vej ud af døren til buschen, så det måtte vente, til jeg kom hjem.

Så nu havde vi begge tid, og jeg gik ind til Susan.Jeg fortalte hende hvad vi havde lavet de sidste 8 dage, hun er min søster, og hun var så glad og velsignet på den lille families vegne, så det var dejligt.

Angående Justin, fik jeg at vide at drengen havde faderen hentet, og ville tage sig af, men pigen ville han ikke vide af, så hvis der skulle hjælpes, måtte det blive hende. Hvilket passer meget godt, da det altid er pigerne der er det sidste og laveste.
Så det blev bestemt at onsdag kl. 9, skulle Justin være klar, så ville jeg være klar med en taxi, og så vil vi køre ud at se på tingene. Justin var bare så glad.Så lad os se.

Jens var stadig ikke kommet op, men da jeg havde lavet aftensmad, gik jeg ind til ham, og spurgte om han var syg, eller hvad.
Så stod han op, havde ikke fået noget hele dagen, så han var sulten.
Og så brød galden løs. Han spurgte om hvad der var mine planer for i morgen.
Jeg sagde at jeg ville i kirke , ellers ikke noget.

Men han havde andre planer. Han ville ud i Buschen igen med en fodbold som han havde lovet drengene. Så han gik ind i skabet og tog en fodbold, som jeg havde fået med til nogle drenge.
Derefter fik jeg besked på at finde 80-100,000 ugx til ham, og lægge kortet med koden, som han ville have med.Han ville også have cameraet med.
Jeg spurgte om han virkelig ville bruge 250,000ugx igen på at tage ud med en fodbold som ikke var hans, hvilket han svarede, ja, det var HANS plan.
Jeg sagde at jeg ikke havde de penge, så han kunne bruge hans egen kort, min fik han ikke. Cameraet heller ikke, hvilket gjorde ham så gal.
Den komandtone er bare for meget. Kæreste Jens hvor er du blevet af?????

Så da jeg kom hjem fra kirke lå der en hilsen, ikke af de bedste, narturligvis, men at han var taget afsted og kom nok ikke tilbage før om et par dage, men om jeg venligst ville sende et tlf. nr til ham på den taxi jeg altid bruger. Nej jeg vil ikke kære Jens.
Så nu er det  søndag aften. Kl. er 1/2 7, og jeg ved ikke hvor han er, men jeg regner med at han er ude i buschen ved Frank.

Se hvordan livet kan forme sig, jeg er totalt chokeret, og aner ikke hvor den mand er som jeg kender, men beder Jesus om at gøre et mirakel i ham, og passe godt på ham.
Jesus kan han aldrig rende væk fra. Halleluja halleluja.
                                                                      De kærligste hilsner    Solveig