Søndag morgen.

Hej kære venner af Agape Child Care.

Så kommer der livstegn fra Kampala igen.
 Endelig endelig kom dagen vi skulle afsted til Uganda igen. Det synes som en halv menneskealder siden jeg sidst var her nede, men det var sidste år i jan/ feb, så det er et år siden. men der er jo sket så meget siden  jeg var her sidst, så måske er det derfor det synes så længe siden.
.
 Nå men endelig kom dagen. Mærkeligt at at verden er blevet så lille, at man kan flytte fra det ene kontinent til det andet på en dag, 2 vidt forskellige verdener.Her går man i seng i Danmark, og det er såååå koldt, med sne og frost, for så at gå i seng igen i 25 graders varme. Det er ganske umuligt at få ind på lystavlen, men ikke desto mindre er det sådant det er.

Men vi havde en dejlig flyvetur,efter vi var mødtes alle tre i lufthavnen i Ålborg, Benny, Jens og mig. Vi fløj med KlM som sadvanlig. Der er bare super service på, så man skal bare nyde det i fulde drag.

Vi ankom til Enteppe til klokkeslet, og Moses var på pletten i den store bil, som jeg havde bestilt, da vi nu havde 6 store kufferter, plus håndbagage, for når vi nu var tre, så skulle der bare alle de kilo tøj, legetøj,gave med vi kunne have, men det krævede jo at vi havde en stor bil til at hente os, og bringe os til Kampala, med hele happengutten.

Vi var i Kampale omkring midnat, og varmen slog os i møde. Benny og Jens glædede sig til varmen, jeg synes det er rigelig, og jeg tror også nok de var lidt overrasket. Så kunne vi gå i seng, i så godt som ingenting, og bare ikke noget over, nu var det sommer.  Og det alt sammen på en dag.

Men nu er vi igen i mit tidligere hus, og alt var bare så klar.
Ja jeg må lige fortælle at Susan havde pyntet mit værelse op med himmelseng, og guldsengetøj,en rigtig brudesvite. Jeg var lamslået, og det skulle man helt til Kampala for at opleve. Det var så flot så flot. Sikke en oplevelse.

Men vi er alle ved godt mod, og har bare lyst til at komme igang med det vi skal.  Godnat kære venner.