Onsdag d. 6/2 2014

Hej alle kære venner.

Håber i alle har det godt, det har vi her. Vi arbejder på højtryk, og ikke mindst Benny, han knokler løs med videoen, og lader ikke gerne et øjebliksbillede gå forbi sin næse.
At få lavet en video af den karat, er ikke en lille ting, det er simpelthen en Guds mirakel. At have en ekspert til dette arbejde, kan ikke beskrives, og vi er meget taknemmelig og spændt på hvad det vil give når det bliver sendt.
Benny har virkelig øje for detaljerne, og skal bare have det hele med. Han har vist indtil nu optaget ca. 8 timer, og så venter der den store redigeringsarbejde når han kommer hjem, at få det hele kogt ned til en halv time, fordelt på 2 udsendelser.Godt det ikke er mig, det synes helt umuligt, men Benny er virkelig super dygtig til sit arbejde. En Guds gave for Agape Child Care.  Glæd jer til at se videoen.

Men det hele har været vældig koncentreret om at få så mange grene med af vores arbejde, så der bliver meget at gøre for at komme rundt til dem alle, når Benny er taget hjem på fredag, men Jens og mig har god tid. efter.

I dag skal vi ud at betale skolepenge, og besøge skoler, og det med hele grejet. Det er heller ikke bare lige, for vi har altid den store video camera med, stativ, og den lille camera, og det bliver flittigt slæbt rundt af Jens og Benny, stillet op og pillet ned, et kæmpe arbejde.

Vi kom af sted i en taxi, kom ud til skolen, som var totalt lukket, men de havde indrettet en midlertidig inde i kirken, indtil den nye er klar sidst på ugen.Vi fik betalt skolepenge for vore børn, og Benny fik taget en masse video af skoleundervisningen som han gerne ville have. Børnene var ellevilde, og ville gerne røre ved de hvide musungoer.
Jens fik en vældig snak med en engelsk lærer, uden at kan ret meget engelsk, men han kaster sig frimodigt ud i det, og det er bare så dejligt, så han hurtigt får det lært. Han nyder det i fulde drag, og siger igen og igen, at han simpelthen er født det forkerte sted, for det er her han hører hjemme, han stortrives.
Børnene elsker ham, og de ståler af glæde når de råber mor og far efter os, de elsker os så meget de kære børn.

Da vi var færdige der, havde hilst på Rogers og nogle af de andre af vore børn, måtte vi videre til næste skole.
Vi kom på skolen Visdom, hvor børnene går fra børnehjemmet. Vi skulle have betalt skolepenge, da jeg nu havde bestemt at de får lov at fortsætte, trods det stiger over det vi har penge til, men det er en fantastisk skole, og børnene er bare så dygtige.
Vi blev hjertelig modtaget alle tre, af direktøren, skoleleder og masser af børn.
Vi fik en rundvisning, og fik også at se de nu har lavet swimmingpool, for at give børnene mulighed for at lære at svømme. De har computerrum, og bibliotek, en udsædvanlig god skole, så selvfølgelig koster det penge.De har toiletter med vandskyld, som er en fantastisk ting, for en skole i Uganda med 700 børn.

Så skulle vi have betalt, og fik tallet lagt sammen for dem alle, inc. mad, koste, sukker og alt, og regningen lød på 1,550,000 UGX, men så begyndte forhandlingen, som jeg sagde til skolelederen, da vi har så mange børn der, måtte de give lidt rabat. Da de ikke gerne vil af med os, da de altid får pengene til rette tid, er de til at snakke med, så jeg fik prisen ned til 1,250,000, så de 300,000 var da også værd at tage med.
Milly var med hele vejen, og hun havde begyndt med at gøre dem opmærksom på at måske blev vi nødt til at skifte skole.

Da vi var færdige der, gik vi om på Agape 3, hvor Benny gerne ville have flere billeder.De mindste børn var da kommet hjem, hvilket var dejligt for os alle, de er bare så kære, og dygtige.
Vi fik en snak igen med Milly, om hvad de manglede i huset, da alt skal rettes op, nu jeg er her.
Jens havde set at sengetøjet var totalt slidt op, så de skulle have nyt til alle 11 senge,samt en strygejern, termokande. Lilian havde ingen skoletaske, og manglede en lommeregner. Det forstod jeg ikke, da jeg vidste at hendes sponsor havde givet Innocent mange penge til at købe dette til hende, men det viste sig. at hun bare havde fået en billig skoletaske, og aldrig lommeregneren.
Så det var et chok mere, men godt jeg fik det at se, for nu vil jeg sørge for, at tingene bliver bragt i orden, hun er sådan en dygtig og dejlig pige.
Der skulle også lige lidt ekstra penge til skolesko,da prisen er steget, så der var ikke blevet penge nok, fra dem hun fik den anden dag, så der skulle flere til.

Så var dagen og os, også ved at være brugt, så nu var det tid at komme hjem.Når vi så er herhjemme, sætter vi lige ned for at slappe af over noget koldt at drikke, for så at klø på med opladning af batterier, lagring af videoer, opladning af tlf. og computer,regnskab, samt alt det andet der følger med.
Jens går til hånde både her og der, og alle arbejder vi bare så godt sammen, hvilket ikke er en selvfølge, men en sand Guds gave.

Herfra de varmeste og kærligste hilsner. Benny, Jens og Solveig