torsdag den 13. februar 2014

Onsdag d.12/2 2014

Hej alle sammen.

Så er det endnu en skøn sommerdag, hvor jeg skal have en hel masse til at falde i hak. Der skal planlægges en hel masse, og det er ikke så let at få alt til at komme på plads.

Først skulle vi have handlet stort ind til os selv, da vi er ved at køre tør for alting. Så vi fik fat i taxien og kom afsted til Nakomat, for kun der kan vi få det hele.

Da vi kom hjem fik jeg fat i Justin, hushjælpen her, som jeg skulle prøve at at finde ud af, om hendes børn trængte til hjælp.Benny havde snakket en del med hende , og ønskede også at hjælpe hende. Hun arbejder her, og får 80,000 ugx( ca.250,00) i måneden, og af dem skal hu betale skole til sine 2 børn, mad til dem og moderen som de bos hos i en landsby, og så vil hun gerne spare op til en lille forretning, så hun kan være sammen med børnene. men det er ikke let for de små penge. En fordel er det, at hun trods alt får pengene, det er slet ikke sikkert her i Uganda, selvom du arbejder.
Jeg spurgte om hvad dag det var bedst for hende, og hvornår hun kunne få fri, og det er klart, hun var klar med det samme, men skulle spørge Susan, som hun arbejder for.
Så kom hun tilbage, og sagde at Susan ville tale med mig, så det venter jeg på, at vi kan få til at passe sammen. Susan er lærer på en international skole, så hun har sit at passe, men vi skal nok få det til at passe sammen.

Så gik vi til Gudstjeneste kl 6. Det var en forrygende gudstjeneste, hvor der skete så mane mirakler, å hvor er Jesus bare fantastisk. En gammel mand kom frem, han var totalt blind, og havde været det i 3 år. Lægerne havde sagt at han ikke kunne opereres, da øjnene var døde og færdige, Hans søn kom med ham, samt hans kone og deres lille datter på 4-5 måneder, som også var totalt blind, samt hans søster. De var komme langvejs fra, havde været undervejs i tre dage, men havde set tv fra Mirakelcentret, og havde bestemt sig til at tage dertil, om Jesus ville gøre et mirakel for dem.Det er bare så fantastisk at se, hvordan det sker lige for øjnene af os, de kom alle til at se, også den lille pige der skulle have været opereret på mandag, men som nu var totalt helbredt.En mand fik 3 nye knogler i ryggen, var skruet sammen med stålplader, og var i stærke smerter. En mand fik hørelsen igen, efter at have været døv i 3 år.
En dame var oppe at fortælle at Jesus havde helbredt hende tirsdag aften i Mirakelcentret. De havde båret hende ind. Hun kunne ikke gå, havde haft stærke smerter i mange år på grund af kræft i hele kroppen. Benene vendte helt forkerte, men hun var blevet totalt helbredt, og kom nu gående og fortalte hvad Jesus have gjort for hende.Halleluja halleluja, Jesus er den samme idag , igår , ja til evig tid.
Klokken var 11 før vi var hjemme igen, efter denne vidunderlige aften.
Så herfra Kampala, ønsker vi jer alle Guds rigeste velsignelse , og Godnat.
                                                                     Solveig og Jens

Ingen kommentarer:

Send en kommentar