Lørdag d. 1 feb.

Efter en dejlig nattes søvn, i en dejlig varme, var det nu blevet morgen i en helt ny verden.

Vi havde bestemt at vi ville tage det lidt med ro den første dag, da der er tidsændringer, jetlag og omstilling til det hele, så vi ville starte roligt ud.

Så første dag ville vi bare spise morgenmad, og jeg havde det hele med hjemmefra, da vi jo ikke kunne få handlet ind før. Men så ville vi bare ud at købe ind til huset, så vi havde noget at leve af, og give væk af, og det er ikke lidt i denne forretning, da der er besøg næsten hele tiden.

Jeg fik liv i min afrikanske tlf. med alle numrene, fik ringet efter en taxi, og så afsted til midtbyen, hvor vi handler stort ind.Vi kan ikke købe de samme steder som afrikanerne, da vi må tage hensyn til vore maver, og nogle andre bakterier, så derfor. Og vi hjælper jo ingen ved at gå ud som et lys med diaree.

Vi kom afsted, og nød det i fulde drag, fik købt en masse ting, så nu kunne huset komme op at stå, og jeg fik købt internet.Derefter ville jeg vi skulle spise frokost på cafe Java, med sol og sommer for fuld udblæsning.

Så hjem igen, og få alle tingene sat på plads, og så trængte vi til en "morfar", jetlaget, varmen og det hele, alt skulle lige falde på plads.

Så kom Frank hjem til "mor", og Benny var i fuld gang med at optage til videoen. Han filmede også da Frank fortalte om vort første møde, og Benny snakkede med ham. Uhu hvor var det dejligt at se ham igen, men det er en himmelsk glæde for mig at møde dem alle igen, de er alle mine børn, lige meget hvor gamle de er, jeg elsker dem.

Så skulle vi spise aftens mad, men så langt nåede vi ikke, så kom Elisabeth, med sine tre børn, Ester, Ereya og Ebenezer. Og igen en velsignet gensyns glæde.
Så fik vi lavet sommerdrik, og fundet kiksspanden frem. Det er et eventyr for dem, da det ikke er noget de får, kun når de besøger mig. Benny filmede, så der varede lidt før de slappede helt af, og forstod hele seneriet. Men så vågnede de op, og snakken gik livlig. Skønt at se at de trives, og øjnene stråler når de fortæller om deres skole. De fortæller nu på flydende engelsk, som de ikke kunne et bogstav af før de fik sponsorat for tre år siden, og kom i en god skole. Det glæder mit ganske hjerte, så den er lige ved at sprænges.
Så skulle vi have kufferterne åbnet, og tøj uddelingen kunne begynde. Det bringer altid en sand jubel. Der var også skoletasker til Ester og Ebenezer, og de var bare så lykkelige. Masser af godt tøj til dem alle fire, en fodbold til Ereya, samt flot spotstøj, og han var ellevild.
Benny filmede og filmede, som skulle han optage hele udsendelserne den første dag. han fik også en snak med Elisabeth.Uha sikke et arbejde for ham at stykke alle de forskellige ting sammen, men det er han bare skrap til, så lad ham om det.
Så kom vi til pengene, da alle børn starter et nyt skoleår på mandag, så der skal betales skolepenge overalt. Men hvor er det bare velsignet at se, hvor meget det hjælper disse børn til at have en bedre fremtid, det er bare såååååååååååååååååååå dejligt, at ord næsten ikke kan sige det.

Her vil jeg slutte for idag, som alligevel ikke blev så rolig, men bare helt vidunderligt for os alle.
Hav det godt alle jer derhjemme i det kolde Danmark. Men i skal bare vide hvilken glæde i giver alle disse vidunderlige børn og voksne, ved jeres støtte. Må Gud velsigne jer tusindfold tilbage. For det er jo jer der giver muligheden for disse børn. TAK.
                                                                 De kærligste hilsner og knus.  Solveig, Jens og Benney.