fredag den 7. februar 2014

Torsdag d.6/2 2014

Hej kære venner.

Endnu en pragtfuld dag, solen skinner, fuglene synger, og der er gang i byen. Benny skramler med camera og teknik fra kl 6-7 stykker, han knokler derudaf. Han har en energi, der bare rykker fremad.

Vi begynder dagen med bøn og morgenmad. Vi har lavet dagens program dagen før, da vi skal prøve at få så mange grene med som muligt af vort arbejde på videoen.

I dag går turen ud til Rose. Rose er en der fik en helt ny symaskine sponsoreret, lige efter jeg var komme hjem sidste år. Nu skulle jeg endelig se hvad hun har fået ud af det, og hvordan det er gået hende.
Rose er en vidunderlig kvinde der arbejder målbevidst fremad, men fattes kapital.Hun er bare sååå kreativ, dygtig, og har bare et drejv der siger spar to.
Men hendes store problem var at hun ingen butik havde. Hun bor med sine to børn inde bagved i treide led, hvor du skal bevæge dig ind mellem skrald og vasketøj, flagrende om ørene, og enhver kan forstå at der ikke kommer mange kunder der. Hun havde et lille rum som de nu har, og der bor hun med sine 2 børn, symaskine, og fabrikationen af mange forskellige ting, hun er virkelig super dygtig.

Men enhver kunne se at det ikke var det optimale, så jeg spurgte hende, hvad det ville koste at få lejet en container, hvor hun kunne have sin symaskine, og have udstilling til gaden, og dermed et større salg. da jeg så hendes kreativitet og drejvet i hende, fik jeg virkelig lyst til at hjælpe hende videre, og spurgte hvor meget det ville koste at leje en container et godt sted, og hun svarede 50,000 ugx,pr, måned, og de første 4 måneder forud.Et uoverskueligt beløb for en enlig mor.. Altså 200,000 ugx( ca 500,00kr.). da jeg ved at der også skal hylder op, stativer til at stille, hænge ting på,  samt materialer,og det koster alt sammen penge som hun ikke har. Jeg besluttede at give hende 400,000 ugx af vor egen lomme, for at hjælpe hende videre. Moses som var med, lovede at hjælpe hende med at sætte hylder op, og jeg glæder mig til at se butikken, når hun har fået alle sine ting arrangeret.Der vil blive lagt billeder ud på facebook, når det er sket.
En fantastisk pige. jeg spurgte om det var sikker at lade symaskinen stå i containeren , hvortil hun svarede, nej hun ville tage det øverste med hjem hver aften, og bare lade det nederste stå. En dame der vidste hvad hun ville, om hun havde muligheden.
Jeg gav hende pengene, og vi fulgtes ud til hovedgaden, hvor hun viste mig hvordan hun ville gøre, og det var bare så skønt. Jeg ønskede hende god arbejdslyst, og ville høre fra hende når hun var klar.

Så gik turen videre, da vi nu var i det område hvor jeg plejer at købe madrasser og sengetøj, jeg skulle have købt 11 nye sæt sengelinned til børnehjemmet, da det var totalt slidt op. Jeg skulle have købt et moskittonet til Lilian, som ingen havde.Vi fik lavet en ordentlig handel.
Så gik turen ud at se på skoletaske til Lilian. Men jeg kunne ikke finde en ordentlig kvalitet der på markedet, så det måtte vente, nu skulle hun have en ordentlig taske.

Derefter kørte vi hjemad, men måtte vende om, for jeg havde set et sted de solgte vandtanke i alle størrelse, og synes det var en nem løsning til at have vand, for dem der har et pladetag, så jeg ville høre priserne.
Benny blev så grebet af sagen, til sin fattige familie, som har et lille pladetag, men når det regner her i Uganda, så giver det vand, og det kunne hjælpe familien til at have vand til at vaske, gøre rent, og drikke hvis det blev kogt over bålet.Vi fik spurgt til prisen, da jeg også ville vide prisen på en større til Frank, der køber en masse vand til at bygge i, det er jo vanvittigt, når de kan have det hele gratis fra himmelen.
Vi fik spurgt til priserne, og alt tilbehøret, som tagrende, nedløb, kroge osv. og det endte med at familien kunne have det vand de har brug for, for 300,000UGX, som Benny gerne ville give dem, hvis Jens og Frank ville sætte det op. Ja Benny ville sååå gerne have haft 8 dage mere, for selv at hjælpe, men det har han ikke, men betale det ville han.

Så gik turen efter Sammoses, som vi skulle have til middag. aftensmad, og så var det hjem at slappe af.

Da det var sidste aften Benny var her, ville han gerne ud på Agape 3, når alle børn var hjemme, han ville overraske dem med en stor is og slikkepind til hver. han elsker disse børn, og giver sig helt til dem, de har taget ham med storm.
Så vi bestemte at køre i god tid, og der blev igen ringet efter taxien, og jeg ville i god supermarked jeg kendte, og købe en skoletaske til Lilian, nu skulle hun have en god en.Vi fik købt skoletaske, og en super lommeregner til LiIlian, en termokande  og strygejern til huset. Derefter var vi på Cafe Java, for selv at få en is, som Benny og Jens havde glædet sig til rigtig længe, så skulle det være, så var det nu.

Isen var en udsøgt fornøjelse.

Så afsted, imod Lugala, klokken var omkring 7, og alle børn ville være hjemme idag. Så skulle der købes is til alle børn, og Benny og Jens fulgtes ad, og kom grinende tilbage, da der de havde købt is, ikke kunne forstå at de skulle have 15 af de store, det havde de aldrig oplevet, og det tog sælgeren lang tid at fatte at det var 15 og ikke 5. Det er Uganda i en nøddeskal.
De fik isen købt, og vi kom ned til Agape 3, og aldrig var vi nærheden før børnene kom styrtende og omfavnede os, så vi nær var væltet, vi er bare så velkommen, og Benny er ved at tabe hele sit hjerte til dem. De blev sat omkring bordet, og så delte han is ud til alle, og resten kom i fryseren.
Derefter ville børnene synge for os igen, og det tager os med storm hver gang. Benny havde selvfølgelig hele grejet med, og der skulle filmes, snakkes, grinet og hygges.En dejlig afsked, selvom det ikke er let at forlade dem, de er bare så dejlige. Milly gør virkelig et godt stykke arbejde. helt vidunderlig.
Så havde Benny købt 30 slikkepinde, og så blev der delt slikkepinde ud, ja det var næsten som juleaften for disse dejlige små mennesker.

Så var det afgang, og der var absolut ikke mere krudt, alt var brændt af, men det vil blive helt eventyrligt, det Benny får lavet for os, det er jeg sikker på, så glæd jer. Men det er et kæmpe arbejde, både her og der for Benny, og alt er betalt fra TV Nord i Danmark, hvilken gave.

Ingen er vel i tvivl om, at sengen næsten sprang på ryggen af os, inden vi nåede inden døre.
Men må Gud velsigne jer alle, der er med til at løfte dette arbejde.
Jesus siger: Hvad i har gjort for en af mine mindste små, det har i gjort for mig.
God nat og sov godt.  


Ingen kommentarer:

Send en kommentar