Onsdag d. 26/2

Hej alle kære venner.

Så blev det onsdag, og i dag skulle jeg på tur med en ny evt sponsorat.
Justin som er en ung mor, der arbejder her ved Susan hvor vi bor. Benny fik mange gode snak med hende, da hun kan tale engelsk, modsat så mange andre.
Hun havde fortalt ham, at hun havde 2 børn, som boede hjemme ved hendes mor, langt ude i Buschen( på landet).De gik i en billig skole, og hun måtte tjene til skolepenge, samt hjælpe at forsørge hendes mor. Men Justin ønskede at kunne samle penge til at starte en lille forretning, i stedet for det arbejde hun har.
Jeg lovede Benny at se på forholdene, og se om der var noget han kunne gøre for dem. Han er virkelig blevet grebet af at hjælpe, og det glæder ham hvad han har set.

Nå men i dag skulle det være. Kl 9 skulle vi afsted, og Bridget ville gerne med. jeg ringede til hende kl. 5 min i 9, for at høre om hun var nær, hvortil hun svarede, ja hun var lige om hjørnet.
taxien var kommet kl. 20 min. i 9, og jeg havde bestilt ham til kl. 9.
Justin var færdig til tiden, og glædede sig, så vi kom afsted et lille stykke, for så at vente på Bridget igen. Da vi havde ventet 1/2 time, sagde jeg at nu kørte vi, nu var det nok, hun kom ikke med.

Vi kørte derudaf, og Justin skulle gate taxien. Der var virkelig langt ud, også i en retning som jeg aldrig havde været, Vi kørte bl. andet på Gadaffy ruten, og så videre ud i buschen.

Da vi havde kørt 25 km. på mest jordveje, var vi endelig fremme ved skolen hvor hendes datter gik i skole.
Siden Benny havde talt med hende havde faderen til børnene hentet drengen, og ville tage sig af ham, så nu var der kun pigen tilbage.
Nu var vi altså ved hendes skole.
Vi kom ind på inspektørens kontor, og fremsagde vores ønske om at se datteren, hvilket vi fik lov til med glæde.Jeg tror aldrig der har været en "muzungo "derude før, for de gloede alle øjnene ud af hovedet.

De hentede datteren, men ikke alen hende,også de to piger fra Justins søster, som også bor ved hendes mor. Det er spisielt med de familiebånd her, ikke altid så let at finde ud af.
Benitta, som datteren hed, var virkelig en sød pige. Var ren og pæn i sin skoleuniform, ja det var de alle 3.
Jeg fik taget billeder af dem, og mange mange andre, da de fleste af 800 skolebørn aldrig havde set et hvidt menneske før, så de var komplet ustyrlige, lige meget hvad lærene sagde til dem.
De sang en sang for mig, som jeg optog på video, til stor morskab, da jeg bagefter viste dem videoen. Jeg tror aldrig de havde set noget lignede, og det var virkelig en oplevelse for livet for disse børn og voksne.
Jeg blev vist rundt på skolen, selvfølgelig i håb om at jeg havde mio. at give dem, jeg var jo hvid, og hvide mennesker er banker.Sådan er det bare her, men det må de selv om.

Da vi var færdige der, skulle vi så hjem til Justins mor.
Vi fandt Justins hjem, og hendes svigerinde, som gik med en syg lille pige på ryggen. Moderen var ude i marken og hakke, så Justin rendte efter hende, og hun kom. Hun er virkelig en sej kvinde,65 år, der har hjerte og kræfter til at tage sig af børnebørnene, og resten af familien.
Hjemmet var normalt, som de fleste her, dog var der 3 rum, og god plads ude bagved, med både ænder, høns og kalv. Moderen kæmper virkelig for at de har mad nok.
Moderen har også bygget et hus med 3 udlejningsrum, som hun så får kontante penge til at købe det de ellers skal have.

Jeg ville gerne se børneværelset, og jeg så at de havde en dobbeldækker seng, som Justin havde købt til dem, men madrasser var der ikke meget af, og slet ikke sengetøj.

Vi gik lidt rundt og så på det hele, jeg skulle prøve at se for Benny, men det var virkelig ikke let.
Mens jeg var der sad svigerinden bare der med barnet, mens moderen nu begyndte at lave mad. Så jeg kunne spørge om hvem der virkelig trængte til hjælp.

Benny ville gerne hjælpe Justin, men det hænger jo sammen som ærtehalm, da de er forpligtige på hinanden.
Jeg tog nogle billeder, som jeg vil sende til Benny, så må han selv vælge hvad han synes.

Så var det hjemad igen af de støvede jordveje, og så var vi i Kampala igen.
Taxiemanden har pludselig hævet prisen rigtig meget, da jeg desværre kom til at sige til ham, at i næste uge så skal vi tilbage til Danmark. Så nu skulle der hentes hvad hentes kunne mens vi var her, det er afrikansk politik, hvad enten vi kan lide det eller ej.
Så nu må det blive bodada, det her går ikke mere.

Vel hjemme igen, skulle vi hver især til vort arbejde. Jeg sagde til Justin at jeg ville sende besked til Benny, som jeg gjorde, så nu venter jeg på han svarer.

Herfra de kærligste hilsner  og ønsket om Guds velsignelse over jer alle. Solveig