fortsættelse.

Næste morgen skulle vi ud i buchen igen. Da ville Jens med, selv om han havde sagt aftenen før, at han ikke ville.

Men så var det afsted igen på bodada, og ud til familien, og tage fat på ny.
Jens ville sætte sternbræt op på Franks hus, også sevlom  brættet ikke var tørt, men nu havde vi købt handsker til ham, så han ikke skulle blive beskidt, så mon ikke det ville gå.

Frank og familien murede på livet løs, og jeg bestemte mig til at få fat i Bridget, så hun kunne komme derud, for at lave profil af alle børnene, og få papierne i orden.
Godt vi havde Franks lille hus, hvor vi kunne opholde os, for ellers var det på den bare jord, ude i den brændende sol.
jeg havde prøvet at hæve penge fra en bank derude, men det kunne jeg ikke, da det ikke var en international bank, så nu var gode råd dyre. Jeg havde ikke kontanter nok til at betale sengen og det andet, og der skulle købes madrasser, sengetøj, tæpper osv. Vi var nødt til at skulle enten til Massaka 50 mil, eller Kampala 100 mil, hvis jeg skulle hæve penge. Jesus hjælp hjælp. Å hvor har jeg brug for hans hjælp og ledelse hele tiden, hvis tingene skal lykkes her.
Så pludselig viste han mig, at Bridget blev min redningsplanke. jeg ringede til hende igen, og sagde om hun ikke ville hæve i Kampala, så jeg kunne få kontanter igen. Så sådan gik det, at vi blev reddet i den situation her ude i buchen.
Hun kom til stor fornøjelse for både børn og voksne. Hun er en dejlig pige, der går ind i alle med træsko på. Så nu blev moderen kaldt til, samt børnene, og så skulle de en efter en have tage billeder, og lavet profil. Der stilles en masse spørgsmål, så vi ved hvad den enkelte er, ønsker, har brug for osv.
Moderen svarede på hvad hun blev spurgt om, og sad på gulvet mellem 12/14 børn, det var et skue.
Da hver enkelt var færdig, havde jeg fundet et stykke papir, og så skulle de sætte deres fod derpå, for nu skulle der købes sko for skole til dem alle, og det er måden på den sag her i Uganda.
Da vi var kommet til ende, var dagen gået, og nu skulle vi hjem, igen inden det blev helt sort.
Frank var ikke færdig, så Jens og mig kørte alene tilbage på en bodada.

Da vi så kom hjem, og havde spist, brød helvede løs igen. Ellers snakkede vi ikke sammen, for at få tingene til at skride. Men nu  fik jeg igen det glatte lag, fik at vide at alt hvad jeg gør og ikke gør er forkert.
Jeg ved virkelig ikke hvad der er sket med ham. Er han misundelig, føler sig ringe eller hvad, og det giver sig udslag i så meget stolthed og arogance, samt kulde, så man fryser totalt til is indeni, sevlom der er 25 grader her.jeg ved det ikke. Men det er bestemt ikke den jens jeg kender.

Igen fik jeg at vide at når vi kom tilbage til Danmark, så skulle jeg få at vide hvem jeg var, og det lød bestemt ikke rart, og hans øjne lyste af had.Jeg spurgte ham, hvor er den Jens blevet af, jeg kender, hvor kan jeg finde ham????
Så ok, sagde han, og fandt det papir han havde skrevet dagen før, da han var alene på hotellet. Jeg tror der var en 6-7 A4 sider om mig.
Jeg var djævelen selv, og hver gang jeg åbnede munden var det slangen der kom ud. Jeg kunne ikke elske nogen, og bare trådte på alle mennesker, og havde kun et ønske for dem, og det var dårligt. Jeg kendte ikke Jesus, og biblen, var bare så fuldstændig besmittet af djævelen som noget kan være. Jeg var en gris, ja en so der væltede sig i sølet. Jeg ødelagde alting, rodede, løj uden grænser. Det var min skyld det med tvangsauktionen af båden. Det var min skyld, at han ikke fik ret mange penge tilbage fra Strandgade, det var min skyld igen og igen og igen. En hel time overfuste han mig, og bare savlede mig ned, med til slut at sige at han hadede mig, som han hadede djævelen selv, og det kunne jeg se i hans øjne, at det var mere end sandt, de skinnede af had til mig.

Kære venner, bed for os, jeg ved virkelig ikke hvad der er sket, og hvad der er årsagen, men en ting er sikkert, det her går ikke.
Igen måtte jeg bare ind at græde, og råbe til Jesus om hjælp, for nu kunne jeg næsten ikke mere, og vi var ikke færdige.                           jeg græd mig igen i søvn.  fortsættelse følger: